Den 10. februar 2020

Dansk Metals hovedbestyrelse anbefaler et ja til overenskomstforliget

Efter hovedbestyrelsesmøde mandag anbefaler Dansk Metals hovedbestyrelse et ja til overenskomstforliget

Det nye treårige forlig på industriens område sikrer markante forbedringer til Dansk Metals medlemmer.

Uanset om du lige er startet på dit arbejdsliv som lærling, om du har børn, eller hvis du så småt begynder at overveje at trappe ned i dit arbejdsliv. Hovedbestyrelsen anbefaler på den baggrund medlemmerne af Dansk Metal at stemme ja ved den kommende urafstemning. Forbedringerne er:

Fritvalgskontoen forøges fra fire pct. til syv pct. og giver udvidede muligheder
Fritvalgskontoen øges fra fire pct. til syv pct., og udvides også med øget frihed til børnefamilier, der nu både kan bruge kontoen til fravær ved lægebesøg medbarn og til at holde barnets anden hele sygedag.

Forældreorloven forhøjes med tre ugers øremærket forældreorlov
Forældreorloven forhøjes med tre ugers øremærket forældreorlov til den anden forælder med fuld løn, således at der i alt er 16 ugers forældreorlov.

Løn under sygdom forbedres markant
Løn under sygdom forøges markant fra de nuværende ni uger til 14 uger.

Arbejdsmiljørepræsentanternes vilkår forbedres
Forbedringer af arbejdsmiljørepræsentanternes vilkår, herunder forbedrede uddannelsesmuligheder og adgang til nødvendige IT-faciliteter, herunder internet.

Pension til lærlinge fra de fylder 18 år
Pension til lærlinge fra den dag, de fylder 18 år, i stedet for den dag, de fylder 20 år.

Nye redskaber mod social dumping
Der er en aftalt en række nye protokollater, der skal tage det næste skridt i kampen mod social dumping.

Aftalt uddannelse er gjort permanent
Aftalt uddannelse er gjort permanent, og der er skabt bedre muligheder for uddannelse i opsigelsesperioden.

Forhøjelser af mindstebetalingen, tillæg og satser
Mindstebetalingssatsen, der i dag udgør 119,65 kr., forhøjes med 2,50 kr. pr. 1. marts 2020 og hvert af de følgende år. Genetillæg reguleres med 1,6 pct. pr. 1. marts 2020 og hvert af de følgende år. Lærlinge – og elevsatser reguleres 1,7 pct. pr. 1. marts 2020 og hvert af de følgende år.

Præcisering af tillidsrepræsentanternes rettigheder ift. GDPR
Præcisering af, at tillidsrepræsentanter har samme rettigheder som før GDPR.

Grønt ansvar
Vedvarende, systematisk og stærkt samarbejde mellem ledelse og ansatte til fremmelse af den grønne omstilling.

En god aftale med mere til alle
Dansk Metals hovedbestyrelse finder, at et forlig med en overenskomstperiode på tre år er fornuftigt, set i lyset af de gode elementer, som forliget rummer.

Samtidig vurderer hovedbestyrelsen, at resultatet giver plads til de kommende lokale lønforhandlinger, hvor der er mulighed for at forhandle yderligere forbedringer hjem direkte på lønnen. Derfor anbefaler hovedbestyrelsen alle medlemmer at stemme ja til forliget, når det bliver sendt til urafstemning.

 

Status OK20 for medlemmer hos Dansk Metal Tele Øst
(opdateret den 12. marts 2020)

Ericsson Danmark A/S og Huawei Technologies (Denmark) ApS.
Medlemmer ansat hos Ericsson Danmark A/S og Huawei Technologie (Denmark) Aps. er direkte omfattet af industriforliget fra den 9. februar 2020. Du kan downloade en opdateret version af industriforliget - klik her. Forliget afventer mæglingsforslag fra forligsmanden. 

Itadel A/S

Der er tale om en selvstændig virksomhedsoverenskomst og ved OK20 er der særskilte forhandlinger mellem Itadel A/S og Dansk Metal. Dansk Metal og Itadel A/S mødes til forhandling den 11. marts 2020. Der er den 11. marts 2020 indgået forlig om OK20. Forligsmanden er orienteret. Forliget afventer forligsmandens mæglingsforslag - se mere her

TDC A/S
Der er tale om en selvstændig virksomhedsoverenskomst og ved OK20 er der særskilte forhandlinger mellem CO-industri/Dansk Metal og TDC A/S om overenskomstfornyelsen for det tidl. tilpassede overenskomstgrundlag i TDC, som nu om dage betragtes som virksomhedens overenskomstgrundlag. Overenskomstgrundlaget dækker Særaftale I – dvs. for tiden selskaberne TDC A/S, TDC Net A/S og Nuuday A/S.

Der har siden slutningen af januar været sonderende lokale drøftelser mellem TDC og Dansk Metal teleafdelinger og den 20. februar startede de egentlige forhandlinger mellem CO-industri og TDC. Der er den 10. marts 2020 indgået forlig om OK20. Forligsmanden er orienteret. Forliget afventer forligsmandens mæglingsforslag - se mere her 

                                                 ----------------------

Du skal løbende via
teleoest.dk holde dig opdateret om udviklingen i forbindelse med OK20

                                                 ---------------------- 

Læs om OK20 hos Dansk Metal Tele Øst

 

Se Video-medlemsmøde om OK20 - klik her!

 

Nedenfor bringer vi en oversigt i kronologisk rækkefølge over sider på teleoest.dk i forbindelse med overenskomstfornyelsen pr. 1. marts 2020 på det private arbejdsmarked:

16.04.20 Rekordhøj stemmedeltagelse i Dansk Metal Tele Øst

16.04.20 Mæglingsforslaget er vedtaget med stort flertal

14.04.20 Urafstemningen om OK20 slutter hos Dansk Metal onsdag kl. 12:00


26.03.20 Urafstemningen om mæglingsforslaget er i gang
 

25.03.20 Forligsmanden har fremsat samlet mæglingsforslag

24.03.20 Mæglingsforslagets betydning for ansatte i TDC A/S, TDC Net A/S, Nuuday A/S og Itadel A/S

24.03.20 Mæglingsforslagets betydning for ansatte i Huawei og Ericsson

21.03.20 Forligsmanden har lørdag fremsat skitse til mæglingsforslag

16.03.20 Forligsmanden indleder torsdag forhandlinger om mæglingsskitse

13.03.20 Forligsmanden udsætter de varslede arbejdsstandsninger i yderligere 2 uger

12.03.20 Forhandlingerne fortsætter i forligsinstitutionens regi

12.03.20 Forlig om overenskomstfornyelse for TDC

12.03.20 Forlig om overenskomstfornyelse for Itadel

06.03.20 Alle forhandlinger overgået til forligsinstitutionens regi

27.02.20 Forligsmanden udsætter varslede arbejdsstandsninger i 2 uger

21.02.20 OK20: Gennembrudsforlig på normallønsområdet

20.02.20 Overenskomst i hus til 8.000 i møbelindustrien

19.02.20 Første forlig efter industriens gennembrudsforlig

10.02.20 Dansk Metals hovedbestyrelse anbefaler et ja til overenskomstforliget

09.02.20 Hovedpunkterne i industriforliget

09.02.20 Forlig på industriens område

08.02.20 OK20 og overenskomsten for TDC-ansatte

04.02.20 Introduktion til overenskomstfornyelsen 2020

23.01.20 Protokol mellem FH og DA om undladelse af 1. konfliktvarsel

23.01.20 Protokol mellem FH og DA om opsigelse af 1. marts overenskomster

16.12.19 Protokollat mellem TDC A/S, CO-industri og Dansk Metal om køreplan for OK20

09.10.19 FH og DA aftaler køreplan for OK20

25.09.19 Ny hjemmeside følger OK20

19.09.2019 DI og CO-industri aftaler køreplan for OK20

01.02.2019 Indkaldelse af forslag til overenskomstfornyelsen 2020

01.02.2019 Forventet tidsplan for OK20


01.02.2019 Forligsinstitutionen og forligsmandens beføjelser


01.02.2019 Oversigt over lovindgreb i overenskomstmæssige konflikter i nyere tid