Den 28. februar 2012
opdateret den 22. marts 2012 med elementer fra Mæglingsforslaget


Industriforligets betydning for TDC-ansatte

DI og CO-industri blev den 12. februar enige om fornyelse af Industriens Funktionæroverenskomst for en to-årig periode. Forliget afventer, at forligsmanden fremsætter et samlet mæglingsforslag. Herefter sendes det til urafstemning. Vi gennemgår industriforligets betydning for TDC-ansatte

Ansatte i TDC på det såkaldte tilpassede overenskomstgrundlag er omfattet af industriforliget. Dog gælder i TDC en række særaftaler og lokalaftaler som supplerer og erstatter de enkelte bestemmelser i Funktionæroverenskomsten. Efter industriforliget blev indgået har der været en forhandling mellem DI og CO-industri om fornyelse af særaftalerne i TDC.

Nedenfor oplister vi den betydning som overenskomstfornyelsen har for TDC-ansatte på det tilpassede overenskomstgrundlag, hvis mæglingsforslaget vedtages.

Oplistningen henviser til de protokollater som DI og CO-industri har aftalt den 12. februar 2012 og viser hvilke protokollater som gælder for det tilpassede overenskomstgrundlag i TDC.

Gennemgangen er med forbehold, eftersom at et mæglingsforslag fremsat af forligsmanden kan indebære ændringer eller tilføjelser til oplistningen. Oplistningen nedenfor henviser til de enkelte protokollater aftalt mellem DI og CO-industri den 12. februar 2012 samt protokollat for TDC den 17. februar 2012.

Protokollat nr. 2 om elektroniske dokumenter.
Dokumenter, som skal udveksles mellem arbejdsgiver og lønmodtager som led i ansættelsesforholdet, kan sendes via elektroniske medier, som f.eks. e-boks. For TDC ansatte gælder endvidere aftale af 16. december 2005 om digitale lønsedler. Træder i kraft den 1. marts 2012.

Protokollat nr. 3 om lønudbetaling ved udvidet arbejdstid. I de tilfælde hvor der hidtidigt har kunnet aftales udvidet arbejdstid, fortsætter den mulighed med den ændring, at der efter aftale kan ske konvertering af pensionsbidrag, bidraget til fritvalgslønkontoen, og ferietillægget til løn, for de timer der hidrører fra den udvidede arbejdstid. Træder i kraft den 1. oktober 2012.

Protokollat nr. 6 om bilag 6 og 15 om masseafskedigelser. Der foretages i overenskomstperioden en redaktionel ændring. Træder i kraft den 1. marts 2012.

Protokollat nr. 7 om attestation af feriekort. Som følge af lovændring indføres der en administrativ lettelse for attestation af feriekort. Træder i kraft den 1. maj 2012.

Protokollat nr. 8 om seniorordning. Mulighed for at medarbejderen og virksomheden kan aftale nedsat tid finansieret ved udbetaling af pensionsmidler og opsparede feriefridage. TDC-lokalaftalen supplerer protokollatet. Træder i kraft den 1. oktober 2012.

Protokollat nr. 11 om funktionsløn. I Funktionæroverenskomsten er der i det hidtidige § 11 stk. 5 indskrevet at bestemmelse kun omfatter teknikere. Der et indføjet et nyt stk. 6. som omhandler HK. For det tilpassede overenskomstgrundlag gælder den nye § 11 stk. 5 for det tilpassede område uanset faggruppe. Der er for ansatte på det tilpassede overenskomstgrundlag derfor ingen realitetsændring selv om ordlyden i overenskomsten ændres. Træder i kraft den 1. januar 2013.

Protokollat nr. 14 om administrative lettelser ved brug af selvvalgt uddannelse (IKUF). Over-enskomstparterne vil bl.a. arbejde for at etablere en løsning, hvor IKUF får mulighed for at betale kursusgebyret direkte til udbyder forud for kursets gennemførelse, i stedet som nu, hvor medarbejderen skal ”lægge ud” og efterfølgende får refunderet beløbet. Træder i kraft den 1. marts 2012.

Protokollat nr. 15 om akkumulering af frihed til selvvalgt uddannelse (IKUF). Medarbejderen har ret til at afvikle ikke forbrugt uddannelse fra de foregående to kalenderår, så man i alt kan have 6 ugers selvvalgt uddannelse i et år. Træder i kraft den 1. januar 2013, således at ikke brugt tid fra 2011 og 2012 kan anvendes i 2013.

Protokollat nr. 17 om rådgivning og konsulentbistand mv. til uddannelsesarbejdet i virksomheden.  Hvis en af de lokale parter anmoder om det, kan virksomhedens uddannelsesudvalg rekvirere besøg af TeKSam´s proceskonsulenter. (TekSam er et samarbejdsorgan for DI og CO-industri der bl.a. hjælper og rådgiver virksomhedernes samarbejdsudvalg). Træder i kraft den 1. marts 2012.

Protokollat nr. 18 om fælles aktivitet til fremme af praktikpladser. DI og CO-industri vil i over-enskomstperioden iværksætte en aktivitet til fremme af praktikpladser i virksomhederne. Aktiviteten vil være med til at skabe opmærksomhed om uddannelse af såvel unge som voksne til dygtige faglærte. Aktiviteten kan bl.a. være en praktikpladskampagne. Træder i kraft den 1. marts 2012.

Protokollat nr. 19 om udenlandsk arbejdskraft. Der indføjes en formålsbestemmelses i det nuværende bilag 8 hhv. 17 om udenlandsk arbejdskraft, som blev indsat i overenskomsten i 2010, således at det fremgår tydeligere at formålet er ”…at modvirke social dumping…”. Træder i kraft den 1. marts 2012.

Protokollat nr. 27 om hurtig fagretlig behandling ved bortvisning. Hvis en medarbejder bortvises, og lønmodtagersiden kræver fagretlig behandling, sikres hurtigere sagsbehandling. Træder i kraft den 1. maj 2012.

Protokollat nr. 32 om redaktionel ændring af overenskomstbestemmelser om ferie. Der er tale om konsekvens ændringer i reglerne om overførsel af ferie som følge af ændring af ferieloven. Det præciseres at aftale herom skal være indgået inden den 30. september efter ferieårets udløb. Tidligere var det inden ferieårets udløb, at sådanne aftaler skulle indgås. Træder i kraft den 1. marts 2012.

Protokollat nr. 36 om kompetenceudvikling i virksomhederne. Teksten som i 2007 blev aftalt om kompetenceudvikling ændres redaktionelt. Træder i kraft den 1. marts 2012.

Protokollat nr. 37 om rammeaftale om sikkerheds- og sundhedsarbejde. Der er tale om en konsekvensændring om parternes rammeaftale om sikkerheds- og sundhedsarbejdet som følge af en lovændring. Den aftale som i dag gælder i TDC om sikkerheds- og sundhedsarbejdet supplerer den nye rammeaftale. Træder i kraft den 1. marts  2012.

Protokollat nr. 38 om miljøsamarbejde. Der er tale om en teknisk redigering af teksten. Træder i kraft den 1. marts  2012.

Protokollat nr. 42 om ikrafttrædelsesdatoer. Protokollatet oplister, hvornår de enkelte protokollater træder i kraft. Træder i kraft den 1. marts 2012.

Protokollat nr. 43 om lønforhold og betalingssatser. I TDC hentes mindstelønssatser fra Industriens Overenskomst, medens timelønsforhøjelser, elevlønninger og ulempetillæg mv. forhandles hvert år pr 1. marts i overenskomstperioden. DI og CO-industri har aftalt at mindstelønssatser stiger kr. 1,35 pr. 1. marts 2012 og 1. marts 2013. Der er alene tale om stigningen i den absolutte bundgrænse for nyansat personale. Lønnen for i forvejen ansatte, samt elevlønninger og ulempetillæg fastsættes hvert år pr. 1. marts uafhængigt af overenskomsten. Det sker i TDC ved forhandlinger og
efterfølgende lønsamtaler. Træder i kraft den 1.marts 2012.

Protokollat nr. 44 om implementering af forældreorlovsdirektivet. Parterne har aftalt at genoptage drøftelserne om implementeringen af ændringerne til forældreorlovsdirektivet når overenskomsten er vedtaget. Træder i kraft den 1. marts 2012.

Protokollat nr. 45 om implementering af vikardirektivet. Når beskæftigelsesministeren har fremlagt lovforslag drøfter overenskomstparterne om man vil implementere vikardirektivet i FOK eller om man vil lade lovgivningen regulere forholdet. Træder i kraft den 1. marts 2012.

Protokollat nr. 46 om industriens uddannelses- og samarbejdsfond. Arbejdsgiverbetalingen forhøjes med 5 øre pr. time. Træder i kraft den 1. marts 2012.

Mæglingsforslaget: LO/DA Udviklingsfonden (FIU).  Bidraget forhøjes fra 36 øre til 40 øre pr. time pr. medarbejder. Fondens midler fordeles som hidtil således at DA disponerer over 1/3 og LO disponerer over 2/3.

Mæglingsforslaget: Social dumping. LO og DA er enige om at fortsætte samarbejde om indsats mod social dumpning.

Særaftale 2 om pension
De lokale parter – dvs. TDC A/S og Dansk Metal kan i overenskomstperioden optage forhandlinger om eventuel ændring af Særaftale 2 for så vidt angår Pensionsforsikringsordningen (PFA), herunder den i særaftalens punkt 6 nævnte supplerende pensionsordning (pensionsoverbygning). Formålet er – i højere grad end i dag – at harmonisere reglerne med de i Industriens Funktionæroverenskomsts nævnte regler. Hvis der opnås enighed under disse forhandlinger, vil en protokol herom have samme status som en særaftale.

Særaftale 10 bestemmelser om SIFU
TDC A/S har i brev af 27. oktober 2011 til Dansk Metal og Dansk Metal teleafdelinger opsagt bestemmelsen om tryghed (SIFU, genansættelsesret- og pligt), jf. bilag 2A til overførselsaftalen (Særaftale 10).

TDC og DI mener, at bestemmelserne om SIFU, genansættelsesret- og pligt på grund af overførselsaftalens opsigelsesbestemmelse ensidigt kan bringes til bortfald.

TDC og DI har under overenskomstforhandlingerne nægtet at forhandle spørgsmålet.

TDC og DI mener, at bestemmelsen bortfalder ved udgangen af februar 2012.

Teleafdelingerne overvejer de juridiske aspekter af sagen.


                                                     --------------------------
                                                     Dansk Metal Tele Øst
                                             februar 2012 - opdt. den 22. marts 2012

Læs mere om OK-2012:


17.04.2012 Det samlede mæglingsforslag er vedtaget

16.04.2012 Resultatet af urafstemning offentliggøres tirsdag

30.03.2012 Nu skal I stemme om overenskomsten

22.03.2012 Mæglingsforslag fra forligsmanden

18.03.2012: LO og DA godkender mæglingsskiste

15.03.2012 DA varsler lockout

13.03.2012 Forligsmanden udsætter storkonflikt i yderligere to uger

02.03.2012 Medlemsmøder om overenskomstfornyelsen 2012

01.03.2012 Forlig på byggeriet

28.02.2012 Industriforligets betydning for TDC-ansatte

27.02.2012 Forligsmanden udskyder storkonflikt i 2 uger 


23.02.2012: Forlig på transportområdet

22.02.2012 LO afsender 2. varsel om storkonflikt

21.02.2012: Forligsmanden giver frist til mandag den 27. februar

20.02.2012 OK-forhandlinger på transportområdet kørt fast

15.02.2012: Industriforligets protokollater

12.02.2012: Forlig om nye overenskomster på industriens område

10.02.2012: OK-forsøg i weekenden

09.02.2012: LO og DA opsiger overenskomster for 600.000 lønmodtagere

09.02.2012: Protokollat mellem LO og DA om varsling af konflikt ved overenskomstfornyelsen 2012

09.02.2012: Protokollat mellem LO og DA om opsigelse af 1. marts 2012 overenskomster

15.12.2011 DI og CO-industri og starter forhandlinger den 4. januar

17.11.2011: LO og DA har indgået rammeaftale forud for OK-2012

23.09.2011: Køreplan aftalt mellem DI og CO-industri


Diverse links:

Meddelelser fra Forligsmanden. På det private arbejdsmarked er det forligsmand Asbjørn Jensen som skal forsøge at forlige parterne, hvis der er optræk til konflikt. Forligsmanden vil i forbindelse med en forestående truende konflikt udsende Meddelelser fra Forligsmanden, som overenskomstparterne skal efterkomme. Du kan læse mere om Forligsmandens beføjelser her.

LO om OK-2012 LO har i forbindelse med overenskomstfornyelser en koordinerende rolle. I forløbets slutspurt forhandler LO og DA direkte med forligsmanden om forsøg på at fremsætte et samlet mæglingsforslag, som kan opsamle alle de overenskomstområder, der ikke selv kan blive enige.

CO-industri CO-industri er et af lønmodtagernes forhandlingskartel. Modparten er arbejdsgiverforeningen DI. CO-industri og DI forhandler to store overenskomster, hhv. Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst. TDC ansatte er omfattet af Industriens Funktionæroverenskomst, dog gælder en række særaftaler og lokalaftaler som supplerer eller erstatter Funktionæroverenskomstens bestemmelser. Normalt vil der ikke indenfor LO/DA-område blive indgået noget forlig før end der er opnået resultat på industriens område. Resultatet på industriens område er derfor normal retningsgivende for hele det private arbejdsmarked. Formanden for C0-industri er forbundsformanden for Dansk Metal, Torkild E. Jensen.

Dansk Metal om OK-2012 Dansk Metalarbejdsforbund har lavet en overenskomstsite på deres hjemmeside. Her er ofte de seneste nyheder om overenskomstforløbet.