Den 9. februar 2012
LO og DA opsiger overenskomster for 600.000 lønmodtagere
LO og DA har torsdag på vegne af forbund, karteller og arbejdsgiverforeninger opsagt de overenskomster som på det private arbejdsmarked skal fornys pr. 1. marts 2012. Det oplyser LO til DR-Nyheder.
Det drejer sig om overenskomster for ca. 600.000 lønmodtagere og dermed også for de fleste medlemmer af Dansk Metal Tele Øst.
Alle overenskomstområder indenfor LO/DA afventer et forlig på de to store overenskomstområder som forhandles af CO-industri og DI.
CO-industri og DI har siden den 4. januar forhandlet Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst. Disse overenskomster gælder direkte for ca. 6000 virksomheder og omfatter ca. 240.000 medarbejdere.
Overenskomstresultatet mellem DI og CO-industri er normalt retningsgivende for overenskomstresultater for hele det private arbejdsmarked.
Oprindelig var det parternes plan at CO-industri og DI skulle have opnået forlig inden den 10. februar, men det er endnu ikke lykkedes at opnå et gennembrud i forhandlingerne.
De fleste medlemmer af Dansk Metal Tele Øst er omfattet af Industriens Funktionæroverenskomst.
Læs mere om OK-2012:
17.04.2012 Det samlede mæglingsforslag er vedtaget
16.04.2012 Resultatet af urafstemning offentliggøres tirsdag
30.03.2012 Nu skal I stemme om overenskomsten
22.03.2012 Mæglingsforslag fra forligsmanden
18.03.2012: LO og DA godkender mæglingsskiste
15.03.2012 DA varsler lockout
13.03.2012 Forligsmanden udsætter storkonflikt i yderligere to uger
02.03.2012 Medlemsmøder om overenskomstfornyelsen 2012
01.03.2012 Forlig på byggeriet
28.02.2012 Industriforligets betydning for TDC-ansatte
27.02.2012 Forligsmanden udskyder storkonflikt i 2 uger
23.02.2012: Forlig på transportområdet
22.02.2012 LO afsender 2. varsel om storkonflikt
21.02.2012: Forligsmanden giver frist til mandag den 27. februar
20.02.2012 OK-forhandlinger på transportområdet kørt fast
15.02.2012: Industriforligets protokollater
12.02.2012: Forlig om nye overenskomster på industriens område
10.02.2012: OK-forsøg i weekenden
09.02.2012: LO og DA opsiger overenskomster for 600.000 lønmodtagere
09.02.2012: Protokollat mellem LO og DA om varsling af konflikt ved overenskomstfornyelsen 2012
09.02.2012: Protokollat mellem LO og DA om opsigelse af 1. marts 2012 overenskomster
15.12.2011 DI og CO-industri og starter forhandlinger den 4. januar
17.11.2011: LO og DA har indgået rammeaftale forud for OK-2012
23.09.2011: Køreplan aftalt mellem DI og CO-industri
Diverse links:
Meddelelser fra Forligsmanden. På det private arbejdsmarked er det forligsmand Asbjørn Jensen som skal forsøge at forlige parterne, hvis der er optræk til konflikt. Forligsmanden vil i forbindelse med en forestående truende konflikt udsende Meddelelser fra Forligsmanden, som overenskomstparterne skal efterkomme. Du kan læse mere om Forligsmandens beføjelser her.
LO om OK-2012 LO har i forbindelse med overenskomstfornyelser en koordinerende rolle. I forløbets slutspurt forhandler LO og DA direkte med forligsmanden om forsøg på at fremsætte et samlet mæglingsforslag, som kan opsamle alle de overenskomstområder, der ikke selv kan blive enige.
CO-industri CO-industri er et af lønmodtagernes forhandlingskartel. Modparten er arbejdsgiverforeningen DI. CO-industri og DI forhandler to store overenskomster, hhv. Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst. TDC ansatte er omfattet af Industriens Funktionæroverenskomst, dog gælder en række særaftaler og lokalaftaler som supplerer eller erstatter Funktionæroverenskomstens bestemmelser. Normalt vil der ikke indenfor LO/DA-område blive indgået noget forlig før end der er opnået resultat på industriens område. Resultatet på industriens område er derfor normal retningsgivende for hele det private arbejdsmarked. Formanden for C0-industri er forbundsformanden for Dansk Metal, Torkild E. Jensen.
Dansk Metal om OK-2012 Dansk Metalarbejdsforbund har lavet en overenskomstsite på deres hjemmeside. Her er ofte de seneste nyheder om overenskomstforløbet.