Den 29. november 2012
Arbejdsretten: Blokaden og sympatikonflikterne mod Restaurant Vejlegården er lovlige
Arbejdsretten har med udvidet formandskab i en principiel dom frifundet 3F i sagen om blokaden og sympatikonflikterne mod Restaurant Vejlegården
Sagen var anlagt af Kristelig Arbejdsgiverforening på vegne af Restaurant Vejlegården, som mente at sagen var principiel og derfor blev sagen af Arbejdsretten afgjort af hele tre højesteretsdommere, mod normalt én højesteretsdommer.
Kristelig Arbejdsgiverforenings påstande
Kristelig Arbejdsgiverforening havde nedlagt påstand om, at 3F skulle anerkende, at det samlede omfang af den iværksatte hovedkonflikt og de iværksatte sympatikonflikter ikke er proportionalt og dermed ulovlig, fordi Restaurant Vejlegården allerede er dækket af en overenskomst mellem Kristelig Arbejdsgiverforening og Krifa.
Hvis Arbejdsretten ikke kunne give Kristelig Arbejdsgiverforening medhold i det, mente Kristelig Arbejdsgiverforening, at 3F skulle anerkende, at den iværksatte hovedkonflikt er ulovlig, idet sympatikonflikterne i væsentlig grad er baseret på ulovlige kampskridt, og at indklagede som følge heraf er afskåret fra at understøtte et overenskomstkrav med hoved- og sympatikonlikter.
Og hvis Arbejdsretten heller ikke kunne give Kristelig Arbejdsgiverforening medhold i det, mente Kristelig Arbejdsgiverforening, at 3F skulle anerkende, at de iværksatte sympatikonflikter omfattende
1) kundehenvendelser og opfordringer til kundeboykot og/eller
2) postomdeling og/eller
3) affaldsbortskaffelse
var ulovlig
Arbejdsrettens dom
Arbejdsretten slog fast at 3F´s opfordring til restaurantens kunder om boycot af Restaurant Vejlegården var ulovlig, ligesom to konkrete mail afsendt af 3F til restaurantens kunder var ulovlige kampskridt. Arbejdsretten fandt endvidere, at det pga. sundhedsfaren var et ulovligt kampskridt at der ved sympatikonflikt blev etableret en situation, hvor organisk affald i en periode ikke blev afhentet.
3F blev derefter frifundet i alle andre spørgsmål. Dette gælder også sympatikonflikten iværksat for at hindre postudbringning.
Dermed er der i realiteten tale om en klokkeklar frifindelse af at iværksætte konflikt og varsle sympatikonflikter, selv om området er dækket af en overenskomst med Krifa.
Der er ikke med Arbejdsrettens dom ændret på nogen praksis, da Arbejdsretten i tidligere sager har udtalt. at opfordring til kundeboycot er et ulovligt kampskridt. 3F trak da også meget tidligt i forløbet de omstridte bannere og løbesedler tilbage.
Du kan læse Arbejdsrettens dom ved at klikke på linket nedenfor:
ar2012_0341_dom.pdf84 KB
Læs også:
- 19.12.2012 Dansk Metal Tele Øst til jule-demonstration foran Restaurant Vejlegården
- 29.11.2012 Arbejdsretten: Blokaden og sympatikonflikterne
mod Restaurant Vejlegården er lovlige
- 29.11.2012 LO: - Stor sejr til fagbevægelsen
- 28.11.2012 Demonstration foran Arbejdsretten 29. november kl. 14
- 02.10.2012 Tele Øst var til demonstration foran Arbejdsretten
- 01.10.2012: Demonstration foran Arbejdsretten 2. oktober kl. 14
- 08.09.2012 Hvad har fagforeningen nogensinde gjort for jer?
- 22.08.2012 Forsker: 30 kr. i timen er en reel mulighed
- 15.08.2012: Hvad er Den danske Model (se film)
- 05.08.2012 Thor Möger ude med riven efter Venstre
- 05.08.2012 Tele Øst var med i demonstrationen for 3F og Den danske Model
- 03.08.2012 Krifa på rov hvor 3F og LO står svagest
- 02.08.2012 Lykketoft om Vejlegården: Skammelig støtte til Krifa
- 02.08.2012 Kristen fagforening er ren business
- 02.08.2012 Danmark har et fantastisk system i Den danske Model
- 01.08.2012 Se på 1½ minut hvad sagen drejer sig om
- 01.08.2012 Ekspert om blokade-forbud: Avis manipulerer
- 28.07.2012 Far til kok: Amin narrede min datter til at sige op
- 28.07.2012 Vejlegården sagde nej til 3F-tilbud om aftale
- 26.07.2012 LO: - Misforståelser om konflikt og frihed
- 25.07.2012 3F og Vejlegården
- 25.07.2012 Forskere: Blokader med tykke mænd er en myte
- 25.07.2012 Eksperter advarer mod politisk indblanding
- 24.07.2012 Rest. Vejlegaarden udløser debat om "den danske model"
- 23.07.2012 3F-blokade er helt efter bogen
- 20.07.2012 Ekspert: 3F's metoder er lovlige og historiske
- 16.07.2012 Pres på fagforeninger er et pres på hele den danske model
Definition af begreber: