Den 25. juli 2012

Blokade i modsætning til fysisk blokade
I den aktuelle konflikt mod Restaurant Vejlegården har pressen fejlagtig fortalt, at der er etableret fysisk blokade. Der er ikke etableret fysisk blokade, men derimod blokade i fagretslig forstand.

En blokade i fagretslig forstand går ud på at afskære arbejdsgiveren fra at få organiseret arbejdskraft. Det sker ved fagforeningens pålæg til medlemmerne om ikke at tage arbejde hos den konfliktramte virksomhed. Hvis blokaden ikke er i strid med arbejdsmarkedets spilleregler (se nedenfor), kan der varsles sympatikonflikt således, at andre lønmodtagere uden for virksomheden kan nægte at udføre arbejde til fordel for den konfliktramte virksomhed.

I forbindelse med en konflikt mod en virksomhed er det tilladt at demonstrere og have strejke- og blokadevagter ved den konfliktramte virksomhed. Lovligheden fremgår af Grundlovens § 79 om forsamlingsfrihed. Det kræver blot at arrangøren har anmeldt demonstrationen til Politi og kommune senest 24 timer før demonstrationen. Selv om det medfører visse vanskeligheder for færdslen til og fra virksomheden, fordi strejkevagterne måske først flytter sig når forbipasserende anmoder om det, er der fortsat tale om en lovlig aktion.

Hvis en gruppe af personer derimod helt eller delvist afspærrer adgangen til virksomheden således, at det forhindrer færdslen til og fra virksomheder, er der ikke tale om blokade i fagretslig forstand, men derimod er der tale om begrebet fysisk blokade, hvilket kan være en strafbar overtrædelse af politivedtægtens § 3.

I forbindelse med konflikt mod Restaurant Vejlegården er der tale om en blokade i fagretslig forstand og ikke om en fysisk blokade.

Konfliktformer på arbejdsmarkedet:

• Strejke: Lønmodtagere som i forvejen er ansat i virksomheden ophører med at udføre arbejde i virksomheden. Konfliktformen går ud på at presse arbejdsgiveren ved at fjerne eksisterende arbejdskraft. Strejkebegrebet omfatter også andre former som f.eks. tempo-nedsættelse, arbejd-efter-reglerne-aktion, nægtelse af overarbejde.

• Blokade: Lønmodtagere som ikke i forvejen er ansat i en bestemt virksomhed undlader at tage arbejde i denne bestemte virksomhed. Konfliktformen går ud på at presse arbejdsgiveren ved at afskære tilgangen af ny arbejdskraft.

• Lock-out: Virksomhedsejeren nægter lønmodtagernes fortsatte arbejde i virksomheden

• Boykot: Virksomheden nægter bestemte lønmodtageres ansættelse i virksomheden

Hovedreglen er, at når der er indgået overenskomst mellem en fagforening og virksomheden eller deres hovedorganisationer, er der fredspligt i overenskomstperioden, dvs. der må ikke iværksættes konflikt.

En vigtig undtagelse er sympatikonflikt.

Hvis f.eks. en arbejdsgiver nægter at tegne overenskomst med en fagforening kan der i virksomheden etableres konflikt. Denne konflikt benævnes hovedkonflikt.

Forudsætning for at iværksætte konflikt er dog, at konflikten følger et legitimt og fagligt mål. Arbejdsretten har ved flere lejligheder taget stilling til, at et LO-forbund følger et legitimt og fagligt mål når der f.eks. etableres konflikt mod en arbejdsgiver som har tegnet overenskomst med Krifa.

Når en hovedkonflikt er i overensstemmelse med arbejdsmarkedets spilleregler kan der legalt varsles og iværksættes sympatikonflikt. Sympatikonflikten har den virkning at organiserede medlemmer i andre virksomheder ikke må udføre arbejde til fordel for den konfliktramte virksomhed.

Betingelser for at etablere en korrekt sympatikonflikt:

• hovedkonflikten skal være korrekt iværksat og i overensstemmelse med de fagretslige spilleregler

• der skal være et interessefællesskab mellem lønmodtagerne i hovedkonflikten og sympatikonflikten

• sympatikonflikten skal være egnet til at påvirke hovedkonflikten og stå i rimeligt forhold til det mål, som søges opnået med hovedkonflikten

Hvis der rejses klage over om en konflikt er korrekt i forhold til arbejdsmarkedets spilleregler, er det Arbejdsretten som har kompetencen til at afgøre spørgsmålet.