Den 26. juli 2012
LO: -Misforståelser om konflikt og frihed
Der har i den senere tids ophedede debat om den faglige konflikt i Vejle hersket en del misforståelser og ubegrundede myter. LO’s næstformand undrer sig over, at politiske partier forsøger at slå plat på sagen og misbruger frihedsbegreberne til at føre kampagne
Det er ikke et anliggende for politikerne at bestemme løn- og arbejdsvilkår. Det er vi fuldstændige enige med vores modparter – arbejdsgiverne – om. Vi er stolte af vores Danske Model, hvor lønniveauet og andre arbejdsvilkår sikres gennem de kollektive overenskomster og ikke gennem lovgivning.
- Vil politikere, der kalder sig liberale, virkelig åbne op for statslig indblanding på arbejdsmarkedet? Et arbejdsmarked, der vel at mærke er et af de mest velfungerende i verden, med sikkerhed og fleksibilitet og færrest tabte arbejdstimer som følge af konflikter end andre lande. Det skurrer i mine ører, fastslår Lizette Risgaard, næstformand i LO.
Debatten udspringer som bekendt af en verserende sag på Restaurant Vejlegården, hvor den nye ejer opsagde overenskomsten med 3F og i stedet indgik en overenskomst med Krifa, der forringer vilkårene på 41 ud af 46 punkter. Ejeren påberåber sig frihed til at vælge hvilken overenskomst han vil, men at konflikten berøver ham sin frihed, er fuldkommen misforstået mener LO’s næstformand.
- Den faglige konflikt i Vejle er helt efter bogen, og det har arbejdsgiverorganisationerne naturligvis også bekræftet. Vi tager som udgangspunkt vores kampe med arbejdsgiverne ved overenskomstbordet, og har pligt til at holde fred, så længe overenskomsterne respekteres. Men hvis arbejdsgivere opsiger overenskomster og forringer vilkårene, så har lønmodtagerne ret til at konflikte.
- Vores medlemmer skal selvfølgelig have ret til at undlade at støtte en virksomhed, der prøver at nasse på det system vi har opbygget gennem 100 år. Hvis man vil snakke frihed skal man huske arbejdernes frihed til at organisere sig mod presset fra arbejdsgiverne. I en krisetid vil flere sikkert føle sympati for deres arbejdsgiver i frygt for at miste sit job. Men man skal huske på, at de gode forhold – løn, pension, barsel, ferie osv. – ikke er kommet af sig selv. De er kommet, fordi en stærk, samlet fagbevægelse har kæmpet for dem, afslutter Lizette Risgaard.
Fakta om LO-fagforeningerne:
- LO-fagbevægelsen forhandler overenskomster for flere end 800.000 lønmodtagere. Resultaterne har en afsmittende effekt på arbejdspladser uden overenskomst. Krifa vurderes at overenskomstdække 7-10.000 lønmodtagere, med aftaler der er billigere for arbejdsgiverne.
- Langt de fleste beskæftigede har tillidsfolk på arbejdspladsen. De tillidsfolk er uddannet i regi af de rigtige fagforeninger, og kan med kendskab til forhandlingsteknik og arbejdsret bistå deres kolleger i spørgsmål om fx overenskomsten.
- Tillidsfolkene er også det første led i det fagretlige system. Det betyder, at der sikres en hurtig og effektiv behandling af de lokale problemer lønmodtagerne måtte have med deres arbejdsgivere.
- LO-fagbevægelsen arbejder for at sikre lønmodtagernes interesser over for de politiske beslutningstagere. Det gør sig gældende på alle områder, som fx skattesystemet, efterlønnen, regler for arbejdsløshedsdagpenge, førtidspension, sygedagpenge efteruddannelse, ligeløn, interessevaretagelse i forhold til EU etc.
- LO-fagbevægelsen er en demokratisk medlemsorganisation, hvor medlemmerne har direkte indflydelse på beslutninger via årlige generalforsamlinger
Læs også:
- 19.12.2012 Dansk Metal Tele Øst til jule-demonstration foran Restaurant Vejlegården
- 29.11.2012 Arbejdsretten: Blokaden og sympatikonflikterne
mod Restaurant Vejlegården er lovlige
- 29.11.2012 LO: - Stor sejr til fagbevægelsen
- 28.11.2012 Demonstration foran Arbejdsretten 29. november kl. 14
- 02.10.2012 Tele Øst var til demonstration foran Arbejdsretten
- 01.10.2012: Demonstration foran Arbejdsretten 2. oktober kl. 14
- 08.09.2012 Hvad har fagforeningen nogensinde gjort for jer?
- 22.08.2012 Forsker: 30 kr. i timen er en reel mulighed
- 15.08.2012: Hvad er Den danske Model (se film)
- 05.08.2012 Thor Möger ude med riven efter Venstre
- 05.08.2012 Tele Øst var med i demonstrationen for 3F og Den danske Model
- 03.08.2012 Krifa på rov hvor 3F og LO står svagest
- 02.08.2012 Lykketoft om Vejlegården: Skammelig støtte til Krifa
- 02.08.2012 Kristen fagforening er ren business
- 02.08.2012 Danmark har et fantastisk system i Den danske Model
- 01.08.2012 Se på 1½ minut hvad sagen drejer sig om
- 01.08.2012 Ekspert om blokade-forbud: Avis manipulerer
- 28.07.2012 Far til kok: Amin narrede min datter til at sige op
- 28.07.2012 Vejlegården sagde nej til 3F-tilbud om aftale
- 26.07.2012 LO: - Misforståelser om konflikt og frihed
- 25.07.2012 3F og Vejlegården
- 25.07.2012 Forskere: Blokader med tykke mænd er en myte
- 25.07.2012 Eksperter advarer mod politisk indblanding
- 24.07.2012 Rest. Vejlegaarden udløser debat om "den danske model"
- 23.07.2012 3F-blokade er helt efter bogen
- 20.07.2012 Ekspert: 3F's metoder er lovlige og historiske
- 16.07.2012 Pres på fagforeninger er et pres på hele den danske model
Definition af begreber: