Den 19. april 2010 (opdateret mandag kl. 16:12 med oplysning om, at resultatet først ventes offentliggjort kl. 22:00)
Resultatet af urafstemning om OK-2010 bliver offentliggjort tirsdag aften
Forligsmanden, Asbjørn Jensen, mødes med hovedorganisationerne tirsdag aften og får overbragt resulatet af afstemingen om det samlede mæglingsforslag. Det ventes at resultatet af afstemningen vil blive offentliggjort tirsdag ca. kl. 22:00
Urafstemningen om forligsmandens samlede mæglingsforslag sluttede for Dansk Metals vedkommende mandag kl. 12:00. Selv om de fleste fagforbund mandag eftermiddag optæller stemmerne, må hverken det samlede resultat eller delresultater offentliggøres før end forligsmanden har offentliggjort det samlede resultat.
Det fremgår af forligsmandslovens § 10. stk. 2: Om stemmeresultaterne, således som de fremkommer i afdelingerne, forbundene eller hovedorganisationerne, må intet offentliggøres eller meddeles til andre end vedkommende organisation eller forligsmanden, før denne har offentliggjort hovedresultatet af afstemningen.
Det er heller ikke tilladt for pressen at gengive resultater, som forlydender.
Det fremgår endvidere af forligsmandslovens § 14, at overtrædelse af loven straffes med bøde eller fængsel i op til tre måneder.
Medens vi venter...
Resultatet fra Tele Øst indgår i hovedresultatet for alle cirka 650.000 lønmodtagere som er omfattet af Mæglingsforslaget.
Medens vi venter gengiver vi afstemningsresultater på lønmodtagersiden fra 1998, 2000, 2004 og 2007. Tallene er for hele afstemningsområdet, dvs. for samtlige lønmodtagere omfattet af forligsmandens mæglingsforslag. Hovedresultatet er afgørende for om mæglingsforslaget blev vedtaget eller forkastet.
Forligsmandslovens afstemningsregler indeholder særlige bestemmelser som skal være opfyldt, før end lønmodtagerne kan forkaste et mæglingsforslag.
Ud over der naturligvis skal være flertal blandt de afgivende stemmer for nej, hvis mæglingsforslaget skal forkastes - er der også en anden bestemmelse, som man skal iagttage. Hvis stemmeprocenten er mindre end 40 % skal tillige mindst 25 % af alle de stemmeberettigede stemme imod forslaget, før det bliver forkastet.
Hvis mæglingsforslaget forkastes vil en storkonflikt starte søndag den 25. april.
Hele afstemningsområdet; dvs. LO, FTF m.fl. | OK-1998 | OK-2000 | OK-2004 | 0K-2007 | OK-2010 |
Ja-pct. | 44,21% | 80,07% | 57,50% | 55,5% | ??.? |
Nej-pct. | 55,77% | 19,93% | 42.5 % | 44,5% | ??.? |
Stemme-pct. | 47,08% | 40,46 % | 37,20% | 37,1 | ??,? |
Tallene på lønmodtagersiden med sammenligningstal fra 1998, 2000, 2004 og 2007. |
Sammenligningstal for Tele Øst
Der er ikke sammenligningstal fra 1998 og 2000 for Tele Øst, da det tidligere Telekommunikationsforbundet ikke opgjorde stemmetallene pr. afdeling. Eftersom Tele Øst i 2004 og 2007 bestod af to teleafdelinger, hhv. Tele afdeling 1 og Tele Afdeling 12 gengives nedenfor de oprindelige tal for de to teleafdelinger samt de konsoliderede tal for Tele Øst.
2007 | Stemme-pct. | Ja-pct. | Nej-pct. | |
Tele afdeling 1 | 54,05 | 60,76 | 38,46 | |
Tele Afdeling 12 | 48,63 | 80,24 | 19,50 | |
Tele Øst (konsolideret) | 51,88 | 68,08 | 31,33 | |
2004 | Stemme-pct. | Ja-pct. | Nej-pct. | |
Tele afdeling 1 | 55,81 | 41,30 | 57,55 | |
Tele Afdeling 12 | 55,28 | 20,57 | 79,06 | |
Tele Øst (konsolideret) | 55,59 | 32,77 | 66,40 | |
Læs mere om OK-2010:
20.04.10 Mæglingsforslaget er vedtaget
19.04.10 Resultatet af urafstemning om OK-2010 offentliggøres tirsdag aften
15.04.10 Husk at stemme om overenskomsten
26.03.10 Mæglingsforslag fra forligsmanden
19.03.10 Informationsmøder om OK-2010
18.03.10 Overenskomsternes slutspil begynder
16.03.10 Forlig om OK-2010 for De Gule Sider A/S
11.03.10 Forligsmanden udskyder storkonflikt for anden gang i 2 uger
02.03.10 Industriforligets betydning for TDC-ansatte
25.02.10 DA har varslet lockout
24.02.10 Forligsmanden udskyder storkonflikt i to uger
23.02.10 Industriforligets enkelte bestemmelser
22.02.10 Forlig på industriens område
19.02.10 CO-industri og DI forsøger igen på søndag
18.02.10 LO´s forbund og karteller afsender 2. strejkevarsel
18.02.10 Industriens forhandlere er kaldt i Forligsen
15.02.10 Forligsmanden venter med at overtage forhandlingerne
14.02.10 Overenskomstforhandlingerne er afbrudt
11.02.10 OK-forsøg i weekenden
10.02.10 LO afsender strejkevarsel
12.11.09 LO og DA har indgået rammeaftale forud for OK-2010
26.10.09 Industrien stræber efter forlig inden 12. februar
--0--
Se også:
Oversigt over lovindbreb i interessekonflikter siden 1975
Omtale af Forligsinstitutionens rolle