20.02.2023

OK23: Hovedbestyrelsen i Dansk Metal bakker op om overenskomstaftaler på industriens område

Dansk Metals hovedbestyrelse har i dag mandag kl. 11.00, været indkaldt til ekstraordinært bestyrelsesmøde i forlængelse af industriforliget der blev indgået søndag eftermiddag.

Dagen efter gennembrudsforliget på industriens område, har Dansk Metals hovedbestyrelse været samlet i forlængelse af overenskomstaftalerne på industriens område.
Her blev ddet samlede aftalegrundlag gennemgået for bestyrelsen, som der med applaus kunne bakke op om den indgåede aftale.

TDC Net og Nuuday bliver ligesom i 2020 ikke omfattet af forliget pr. automatik. Derfor skal Dansk Metal sammen med CO-Industri, mødes med TDC Holding, for at forhandle sig frem til en ny overenskomst.
Dansk Metal skal mødes med teleafdelingerne og CO-Industri, allerede på torsdag den 23. februar. 
Dernæst skal vi mødes med TDC Holding den 1. marts, hvor vi starter forhandlingerne op.

Fakta:

  • Parten på lønmodtagersiden er CO-Industri, som har givet dele af forhandlingsmandatet til Dansk Metal. Dansk Metal teleafdelingerne har høringsret og er med i forbindelse med forhandlingerne.
  • Part på arbejdsgiversiden er TDC Holding A/S, da overenskomsten ligger i TDC Holding A/S, men omfatter virksomheder der er omfattet af Særaftale I, hvilket for tiden er TDC Net A/S og Nuuday A/S.
  • Et forlig med TDC Holding, vil derfor slå igennem både i TDC Net og Nuuday.