16.03.2011

Faglig sekretær frataget sine tillidsposter


En ekstraordinær generalforsamling i Dansk Metal Tele Øst besluttede onsdag den 16. marts at fratage faglig sekretær Kim Vistisen samtlige tillidsposter i afdelingen.

Det skete efter indstilling fra den samlede bestyrelse - bortset fra Kim Vistisen. Baggrunden for det beklagelige skridt skyldes, at den faglige sekretær ikke siden den 6. januar har villet møde på arbejdet i Nyropsgade, pga. uenighed med et andet bestyrelsesmedlem. Kim Vistisen havde ikke efterkommet bestyrelsens og afdelingsformandens anmodninger om at møde på arbejdet i Nyropsgade og den øvrige bestyrelsen så derfor ikke andre muligheder end at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling for at fratage ham sine tillidsposter.