Den 13. april 2016

Storstrejke i amerikansk teleselskab

Efter ca. 9 måneders forgæves forhandling har op mod 40.000 ansatte i teleselskabet Verizon indledt en strejke, som er den mest omfangsrige strejke i USA i flere år.

Strejken som blev indledt onsdag den 13. april skyldes blandt andet, at Verizon på trods af rekordstort overskud på 39 mia. dollar i de seneste tre år, fortsat presser sine ansatte på løn- og arbejdsvilkårene.

F.eks. fortsætter Verizon med at outsouce til billigere arbejdskraft hos entreprenører og foretage offshoring til lavtlønslande som f.eks. Filippinerne og Mexico.

De strejkende Verizon-telefolk er organiseret i Communications Workers of America (CWA) og The Internationale Brotherhood of Electrical Workers (IBEW).

Du kan læse mere om strejken på CWA´s hjemmeside.