Den 17. februar 2016

EU-dom fra september 2015 har afgjort sag om arbejdstid og hviletid, men EU-domstolen udtaler sig ikke om lønnen

Af Carsten Dyring Nielsen

EU-domstolens har i september 2015 i afgørelse C-266/14 udtalt, at den tid en mobil arbejdstager bruger på transport mellem sin bopæl og første kunde og fra sidste kunde til sin bopæl betragtes som arbejdstid.

Sagen udspringer af en spansk sag, hvor mobile medarbejdere kørte op til tre timer om dagen for at komme ud til kunder. Den pågældende arbejdsgiver mente, at transporttiden skulle betragtes som hviletid og dermed ikke arbejdstid.

EU-domstolen fandt, at dette var i strid med EU-arbejdstidsdirektivets beskyttelsesregler om daglig hviletid.

I den danske presse, har sagen været omtalt således, at man kan tro, at der også skal betales løn i den tid transporten sker. Men det spørgsmål var EU-domstolen ikke blevet bedt om at udtale sig om. Sagen drejede sig alene om hvorvidt transporttiden skal betragtes som arbejdstid eller hviletid i hviletidsbestemmelsernes forstand.

EU-domstolen lagde i sin afgørelse vægt på blandt andet, at arbejdstagerne stod til arbejdsgiverens rådighed under transporttiden, at transporttiden ud til kunder er en nødvendig forudsætning, for at de ansatte kan udføre de opgaver som virksomheden sætter dem til at klare, og at arbejdstageren derfor blev anset for at være på arbejde under transporttiden. Derfor betragtes transporttiden som arbejdstid og ikke som hviletid.

På det tilpassede overenskomstgrundlag i TDC er der en række teknikere, omfattet af Lokalaftale 11.C., som af hensyn til arbejdets udførelse har en individuel køreaftale, og som kører ud fra hjemmet til første kunde, og fra sidste kunde kører hjem til sin bopæl. Men her gælder i forvejen at kørslen iht. hviletidsbestemmelserne betragtes som arbejdstid.

Umiddelbart ventes EU-domstolens afgørelse ikke at få betydning for kørende teknikere i TDC omfattet af det såkaldte tilpassede overenskomstgrundlag mellem DI, TDC og CO-industri og Dansk Metal.