Den 14. november 2012


Europæisk fagbevægelse i aktion 14. november<br>for job og vækst og nej til nedskæringer

Den Europæiske Faglige Sammenslutning, EFS eller ETUC, har bebudet fælles aktionsdag i hele Europa onsdag den 14. november 2012

Der forventes omfattende strejker i det sydlige Europa onsdag, når lønmodtagere i Grækenland, Italien, Spanien og Portugal demonstrerer for job og vækst og nej nedskæringer.

I en række byer i andre lande som Frankrig, Polen, Tjekkiet, Slovenien og Rumænien er der arrangeret store demonstrationer.

Det er en samlet europæisk fagbevægelse som 14. november holder fælles aktionsdag.

Forbundene i de enkelte lande bestemmer selv, hvordan de vil markere dagen.

I Danmark er det ikke tilladt at nedlægge arbejdet i overenskomstperioden, og derfor vil hovedorganisationerne og fagforbundene i Danmark markerer aktionsdagen på anden vis.

Det er navnlig de sydeuropæiske lønmodtagere som er hårdt ramt af krisen. F.eks. er arbejdsløsheden i Sydspanien cirka 25% og ungdomsarbejdsløsheden ca. 50%.

Det forventes hovedsageligt at være de offentligt ansatte i sydeuropa som deltagerne i strejkerne.

Generalsekretæren for den Europæiske Faglige Samling, ETUC, Bernadette Ségol, siger før aktionsdagen, at de bombastiske nedskæringer i landene fører til økonomisk tilbagegang, stigende fattigdom og social utryghed.

- Det haster med at få økonomien tilbage på sporet og ikke lægge hindringer i vejen med nedskæringspolitikken, siger Bernadette Ségol.

Hun kalder trojkaen, EU-Kommissionen, Det Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond, IMF, der tilrettelægger krisepolitikken i kriselandene, for arrogant og brutal. Den må ændre politik, lytte til folk og tage fat på at skabe job, en socialt afbalanceret finanspolitik og holde sig fra at gribe ind i løn og fastsættelsen af lønninger, den sociale beskyttelse og også den offentlige service.

ETUC finder, at svaret ligger i en socialpagt med en udbygget social dialog mellem arbejdsmarkedets parter, en økonomisk politik, der skaber job og en større solidaritet mellem landene i Europa.

Læs mere hos ETUC