Den 8. juni 2012


Regeringen: Trepartsforhandlinger afsluttet

Regeringen har besluttet at indstille trepartsforhandlingerne. I stedet vil regeringen arbejde videre med en række konkrete initiativer til gavn for beskæftigelsen, væksten og en sund samfundsøkonomi, som alle har været drøftet i trepartsforhandlingerne.

Afslutningen af trepartsforhandlingerne sker på baggrund af en række meldinger fra bl.a. Dansk Metal, der har udelukket at diskutere en række af de centrale virkemidler til at øge arbejdstiden, som er beskrevet i kommissoriet.

På den baggrund mener regeringen, at der ikke længere er grundlag for at fortsætte forhandlingerne inden for rammerne af det aftalte kommissorium.

Læs mere på finansministeriets hjemmeside.