Statsministeren har i dag kl. 11 på et pressemøde meddelt, at der skal være valg til Folketinget torsdag den 15. september 2011

Sidst der var valg til Folketinget var den 13. november 2007.

Folketinget har i følge Grundloven højst 179 medlemmer. 175 vælges i Danmark, 2 medlemmer vælges i Grønland og 2 medlemmer vælges på Færøerne.

Der er i Danmark for tiden ni partier som er berettiget til at opstille til Folketingsvalg, hvoraf de alle i dag er repræsenteret i Folketinget.

Teoretisk kan der nå at komme flere end de ni partier til inden valget. I følge valgloven skal nye partier, der ønsker at deltage i folketingsvalget anmeldes for indenrigsministeren senest kl. 12 femten dage før valgdagen. Med anmeldelsen skal følge erklæringer fra et antal vælgere, der mindst svarer til 1/175 af samtlige gyldige stemmer ved det sidst afholdte folketingsvalg, hvilket ved valget i 2011 svarer til 19.768 vælgere.

Valgret og valgbarhed
For at kunne stemme ved folketingsvalget skal man være dansk statsborger, være fyldt 18 år på valgdagen og som hovedregel have fast bopæl i Danmark. Det samme gælder, hvis man selv vil vælges ind i Folketinget. En kandidat som ønsker at opstille for et parti skal godkendes af partiet. En kandidat som vil opstille uden for partierne, skal anbefales af 150 vælgere som stillere inden for valgkredsen.

Afstemning på valgdagen
Afstemningen vil på valgdagen starter kl. 9:00 og slutter kl. 20:00, og indtil ingen vælger i valglokalet på trods af opfordring ønsker at ville stemme. Vælgerne vil på sin bopælsadresse en uges tid før valget modtage et valgkort, hvoraf det fremgår på hvilket afstemningssted vælgeren kan afgive sin stemme.

Flytter man bopæl senere end 15 dage før valget vil man som hovedregel være optaget på valglisten på sin gamle adresse. Indenrigsministeriet vil en dagene informere nærmere om denne skæringsdato.

Brevstemmer
Iht. valgloven kan du allerede fra i dag afgive brevstemme til Folketingsvalget.Indenrigsministeriet vil formentlig på sin hjemmeside meget snart informere nærmere om hvorledes man kan stemme pr. brev. Her gengiver vi i korte træk reglerne:

Er man forhindret i at møde frem på afstemningsstedet på selve valgdagen - for eksempel på grund af ferie - er der mulighed for at stemme pr. brev. I følge valgloven kan det ske de sidste tre uger før valgets afholdelse. Brevafstemning kan ske ved ethvert folkeregister her i landet. Afstemning pr. brev skal ske senest næstsidste søgnedag før valgets afholdelse.

Vælgere, der for eksempel på grund af udstationering opholder sig i udlandet, kan brevstemme på en dansk diplomatisk eller konsulær repræsentation eller hos en stemmemodtager, der er udpeget af indenrigsministeren.

Vælgere som på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke har mulighed for at møde frem på afstemningsstedet på valgdagen kan fra i dag via en blanket anmode folkeregisteret i opholdskommunen, om at få adgang til at afgive sin stemme i hjemmet. Blanketten kan formentlig en af dagene hentes fra Indenrigsministeriets hjemmeside. Anmodningen skal som hovedregel være folkeregisteret i hænde senest kl. 18:00 tolv dage før valgdagen.

Tilforordnede vælgere
Medarbejdere i TDC-koncernen og De Gule Sider A/S, som er omfattet af Metals overenskomst og som i forbindelse med valgets afholdelse bliver udtaget som tilforordnede vælgere, har ret til tjenestefri fra arbejdsgiveren med løn. Det fremgår af Lokalaftale nr. 16 om Ombud. Vederlaget til tilforordnede vælgere betragtes ikke i denne henseende som løn, hvilket indebærer at man ikke bliver trukket i løn, selv om man udpeges som tilforordnet.

Valgkredse
I Danmark (bortset fra Grønland og Færøerne) vælges der til Folketinget 175 personer, der fordeler sig på 135 kredsmandater og 40 tillægsmandater. Antallet af kredsmandater og opstillingskredse er altså ikke identisk.

Danmark er i valgteknisk henseende inddelt i tre landsdele:

• Hovedstaden,
• Sjælland-Syddanmark og
• Midtjylland-Nordjylland.

Landsdelene er igen inddelt i storkredse, idet Hovedstaden er inddelt i fire storkredse, Sjælland-Syddanmark og Midtjylland-Nordjylland i hver tre storkredse. Storkredsene er inddelt i 92 opstillingskredse. Opstillingskredsene har ingen betydning for mandatfordelingen, men alene for kandidatudvælgelsen.

For at efterkomme grundlovens ord om, at der ved den stedlige mandatfordeling skal tages hensyn til indbyggertal, vælgertal og befolkningstæthed, sker der hvert 5. år en fordeling af de 135 kredsmandater på landsdele og storkredse. Ved samme lejlighed fordeles de 40 tillægsmandater på landsdele.

Kredsmandaterne og tillægsmandaterne vil efter de gældende regler og ud fra befolkningssammensætningen blive fordelt som vist nedenfor. Fordelingen er foretaget med den befolkningssammensætning som var gældende 1. januar 2010. Som nævnt foretagets fordelingen hvert femte år, og den vil derfor være gældende for Folketingsvalg som holdes indtil Indenrigsministeriet fastsætter og bekendtgør en ny fordeling efter offentliggørelsen af befolkningstallet pr. 1. januar 2015.

Christiansborg Slot. Der skal nu være valg til Danmarks lovgivende magt, Folketinget. Danmark er et af de få lande, hvor de tre adskilte magter, bor under samme tag, nemlig i Christiansborgs gemakker. De tre magter er: den lovgivende magt (Folketinget), udøvende magt (i dette tilfælde repræsenteret ved Statsministeriet) og dømmende magt (i dette tilfælde repræsenteret ved Højesteret). Under tiden taler man også om den fjerde statsmagt: Den frie og uafhængige presse, som ideelt set på borgernes vegne uformelt kontrollerer de tre magter. Pressen har også faste lokaler på Christiansborg.