Tilbagetrækningsreformen bliver vedtaget i Folketinget inden jul. Det betyder mindre i efterløn, højere efterlønsalder, kortere efterlønsperiode og senere folkepensionsalder. Der er også mulighed for at få sine efterlønsbidrag tilbagebetalt skattefrit, hvis man udmelder sig af efterlønsordningen. Men inden du fravælger efterlønsordningen er der nogle faldgruber, som du skal være opmærksom på. Så vent med at melde dig ud til vi har holdt medlemsmøder i det nye år

Den 13. maj 2011 indgik Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre en politisk aftale om senere tilbagetrækning. Reformen indeholdt en fremrykning af den forøgelse af efterløns- og folkepensionsalderen på 5 år, der allerede tidligere var aftalt i Velfærdsforliget fra 2006 mellem samme gruppe af partier samt Socialdemokraterne. Derudover indeholdt reformen en forkortning af efterlønsordningen fra 5 år til 3 år og en seniorførtidspension for nedslidte.

Forud for Folketingsvalget den 15. september 2011 var Socialdemokraterne og SF imod tilbagetrækningsreformen, men partierne oplyste samtidig, at Folketingsvalget også ville være en slags folkeafstemning for og imod tilbagetrækningsreformen, eftersom det ville kræve at Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten skulle have flertal i Folketinget, hvis tilbagetrækningsreformen skulle forkastes.

Efter Folketingsvalget i september 2011 stod det klart, at der i Folketinget fortsat var flertal for reformen.

Fire lovforslag er fremsat og udmønter reformen
Regeringen har derfor for nylig fremsat fire lovforslag som udmønter den politiske aftale fra maj måned. Lovforslagene ventes vedtaget af Folketingen ved 3. behandling inden jul så de kan træde i kraft den 1. januar 2012.

Tilbagetrækningsreformen bliver udmøntet i fire lovforslag. Tre af lovforslagene er fremsat af beskæftigelsesministeren. Det drejer sig om:

L. 19.: Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love. I lovforslaget indgår blandt andet forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode og tilbagebetaling af efterlønsbidrag.

L.20.: Forslag til lov om ændring af lov om delpension. I lovforslaget indgår blandt andet forhøjelse af delpensionsalder og forkortelse af delpensionsperiode.

L. 21.: Forslag til lov om ændring af lov om fleksydelse. I lovforslaget indgår blandt andet forhøjelse af fleksydelsesalder, forkortelse af fleksydelsesperiode og tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag.

Det fjerde lovforslag er fremsat af social- og integrationsministeren. Det drejer sig om:

L.22.: Forslag til lov om ændring af lov om social pension. I lovforslaget indgår blandt andet forhøjelse af folkepensionsalder og seniorførtidspension.

Højere efterlønsalder og kortere efterlønsperiode
Tilbagetrækningsreformen indebærer blandt andet, at efterlønsalderen bliver hævet med et halvt år om året fra 2014 til 2017. I 2017 kan man gå på efterløn, når man er 62 år, og få efterløn i fem år.

Derudover bliver efterlønsperioden forkortet fra fem til tre år. Det sker ved at hæve efterlønsalderen gradvist fra 2018 og frem til 2023. I 2023 kan man gå på efterløn som 64-årig og få efterløn i tre år.

Fradraget i efterlønnen for pensionsopsparinger bliver skærpet
Med reformen får størrelsen af ens pensionsopsparing større betydning for, hvor meget man kan få udbetalt i efterløn. Det gælder alle, der er født i 1956 eller senere. Arbejdsgiverpensioner, der udbetales løbende i efterlønsperioden, og alle livsvarige pensioner nedsætter efterlønnen med 64 procent af den årlige udbetaling. Alle andre kapital- og ratepensioner nedsætter årligt efterlønnen med fire procent.

Det bliver ikke længere muligt at undgå fradraget i efterlønnen for pensionsopsparinger ved at gå senere på efterløn.

Efterlønsbidrag kan udbetales skattefrit fra 2. april til og med 1. oktober 2012
Alle, der har indbetalt efterlønsbidrag, kan vælge at forlade efterlønsordningen og få sine efterlønsbidrag tilbagebetalt kontant og skattefrit. Ansøgning om den skattefri tilbagebetaling kan kun ske fra 2. april til og med 1. oktober 2012.

Hvis man har indbetalt efterlønsbidrag i alle årene siden 1999, kan man få udbetalt cirka 67.000 kroner.

Hvis man vælger at få sine penge udbetalt og dermed forlade efterlønsordningen, er der tale om et endeligt fravalg. Man fravælger dermed både muligheden for at gå på efterløn og muligheden for at optjene skattefri præmie, og man vil ikke senere kunne fortryde fravalget.

Senior-førtidspension
Tilbagetrækningsreformen indfører en ny senior-førtidspensions-ordning, som forligspartierne mener skal gøre det lettere for nedslidte at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, fremfor den nuværende førtidspensions-ordning.

I forvejen er det meget vanskeligt at få bevilget førtidspension, og flere eksperter har peget på, at det med den foreslåede senior-førtidspensions-ordning ikke vil blive væsentligt lettere for nedslidte at trække sig tilbage.

Senior-job-ordning ryger ved udmeldelse af efterlønsordning
En anden ting man skal være opmærksom på er, at hvis man udmelder sig af efterlønsordningen, vil man også miste retten til den såkaldte senior-job-ordning.

Senior-job-ordningen blev indført i 2008. Den indebærer at lønmodtagere som er mellem 55-59 år og som mister retten til dagpenge kan kræve at kommunen opretter et senior-job til overenskomstmæssig løn.

Hvis kommunen undlader at oprette et senior-job skal kommunen betale dagpenge til den ledige, men kommunen straffes, da kommunen i sådanne tilfælde ikke modtager stats-refusion.

Dagpengeperioden er jo nedsat til 2 år, og der er ikke flertal i Folketinget for at hæve dagpengeperioden. Derfor kan et alternativ til en senior-jobordning være kontanthjælp, men det forudsætter at man ikke lever sammen med en person som kan forsøger den ledige, ligesom det forudsætter at man ikke ejer noget af værdi, f.eks. hus, bil osv.

Selv om alderen og perioden for senior-job-ordningen ændres tilsvarende i takt med tilbagetrækningsreformens indfasning, skal man nøje overveje sin risiko for at blive arbejdsledig og miste dagpengeretten. Bliver man langtidsledig kan det være meget dyrt at være udmeldt af efterlønsordningen.

Vent med at tage stilling til udmeldelse af efterlønsordningen
Som nævnt er tilbagetrækningsreformen ikke vedtaget endnu. Derfor er omtalen her blot en briefing om reformens konsekvenser. Når loven er vedtaget kan vi mere præcist informere om konsekvenserne.

Og i det nye år inden den 2. april 2012, vil Dansk Metal Tele Øst holde medlemsmøder, hvor tilbagetrækningsreformen vil blive gennemgået nærmere.

Så selv om du først kan udmelde dig af efterlønsordningen den 2. april 2012 så vil vi anbefale dig, at du venter med på forhånd at bruge den skattefrie gevinst ved udmeldelse, indtil vi på medlemsmøderne i det nye år har informeret nærmere om tilbagetrækningsreformen.