Den 27. oktober 2011

Massiv opbakning til bestyrelsen på generalforsamling

538 medlemmer af Dansk Metal Tele Øst var onsdag den 26. oktober 2011 samlet i Cirkusbygningen i København til generalforsamling. Alle bestyrelsens forslag blev godkendt med overvældende majoritet

Foreningsåret har blandt andet været præget af uro fordi nogle få medlemmer har forsøgt at modarbejde bestyrelsen og fagforeningen. Afstemningerne på onsdagens generalforsamling viste imidlertid klart, at denne opposition ikke har opbakning blandt medlemmerne.

Beretningen og regnskabet blev godkendt med klapsalver og vedtægtsforslagene som bestyrelsen havde fremsat blev massivt godkendt. Oppositionens vedtægtsforslag blev forkastet af generalforsamlingen.

Formand, næstformand, kasserer og faglige sekretærer var ikke på valg i år. Det var imidlertid 10 øvrige bestyrelsesmedlemmer fra arbejdspladserne. Alle bestyrelsens kandidater blev valgt.

Generalforsamlingen som startede kl. 17:30 sluttede cirka kl. 22:25, hvorefter der var lidt underholdning i Cirkusbygning.

- Det er rigtig godt at kunne forsætte det faglige arbejde på et solidt grundlag, sagde afdelingsformand John Schwartzbach efter generalforsamlingen.

- Det giver mere overskud til at udvikle afdelingen til gavn for medlemmerne, fortsatte han.

Bestyrelsen sammensætning er herefter:
Formand John Schwartzbach
Næstformand Carsten D. Nielsen
Kasserer Ulla Puck
Faglig sekretær Bjarne L. Olsen
Faglig sekretær Birgitte Kristiansen

Øvrige bestyrelsesmedlemmer:
Jens Boutrup
Per Baden
Tomas Wellejus
Svend Erik Nielsen
Pia H Olsen
Johnny Jensen
Brian Roos
Per Nørskov
Karsten Moritz Hansen
Uni Byrgesen

Uden for bestyrelsen:
Faglig sekretær Jørgen Hansen
Faglig sekretær Hanne Trebbien
Faglig sekretær Robert Larsson