Den 1. september 2010


Update

Dansk Metal afholder løbende en række fyraftensarrangementer om forskellige tekniske emner (kaldet: Update) og dem har du som medlem selvfølgelig gratis adgang til

Konceptet ved Update arrangementerne er, at de typisk starter kl. 17.30 og varer til kl. 20.30 således, at du har tid til at komme både frem og tilbage, uden at det hverken behøver at gå ud over din arbejdstid eller din sengetid! Undervejs serveres sandwich og sodavand.

Efter velkomsten køres der intensivt på med arrangementet, der er bygget op om et teknisk emne, der er oppe i tiden, så du gennem dit medlemskab hos Dansk Metal kan holde dig opdateret med den nyeste teknologi inden for netop dit fagområde. Foredragsholderen er altid en specialist inden for området, og du er selvfølgelig altid velkommen til at stille spørgsmål undervejs.

F.eks. kan du deltage i følgende arrangementer i løbet af efteråret:

  • København 15/9: Netsikker.nu 2010
  • Vordingborg 15/9: iPad og e-bøger
  •  København 6/10: Deling af netværk og filer i hjemmet
  • København 6/11: Pimp din pc med linux

Læs mere om arrangementerne nedenfor eller læs mere hos Dansk Metal.

Husk at tilmelding er nødvendig.


København 15/9: Netsikker.nu 2010

Bliv opdateret på, hvordan situationen er om it-trusler og netkriminalitet i dag

Aftenens arrangement er delt op i tre dele. I første del vil du få viden om hvordan netkriminalitet er organiseret i dag, hvordan hackerne tjener penge, hvilke typer angreb de laver etc.

Emnerne er:

  • Hvordan bliver it-kriminelle klogere og mere forretningsorienterede?
  • Hvem er hackere og it-kriminelle i dag?
  • Hvorfor er de så svære at fange? (Proxy’er og landegrænser)
  • Hvad var farligt for 10-20 år siden, og hvad er farligt nu?
  • Typer af indtjeningsmuligheder for hackere (og tabstal fra for eksempel kreditkort)
  • Mulddyr (tjen penge let)
  • Social media, som facebook, twitter osv

Anden del handler om, hvad man som it-bruger skal forholde sig konkret til i it-sikkerhed. Det handler om awareness og værktøjer som antivirus, antispam mm.

Emnerne er:

  • Hvordan beskytter du dig?
  • Antivirus, antispam og sund fornuft?
  • Passwords og phishing?
  • Er det farligt at være på facebook?
  • Hvordan handler du sikkert online?

Tredje del fokuserer på, hvad der rammer virksomheder, hvilke trusler der er her, som ikke er gældende for private, og hvad man skal forholde sig til, når man sidder som systemadministrator eller almindeligmedarbejder i en virksomhed.

Emnerne er:

  • Spearphishing
  • Social engineerin

Arrangementet finder sted onsdag den 15/9 2010 kl. 17.30 hos DK4, Rådmandsgade 55, 2200 København N.Dørene åbnes kl. 17.00, og alle deltagere bedes møde op til tiden, da arrangementet optages til tv, og dørene til studiet lukkes kl. 17.30.ProgramKl. 17.00 - Dørene åbnesKl. 17.30 - Velkomst ved Dansk MetalKl. 17.35 - Foredrag - del 1Kl. 18.30 - Pause med sandwichesKl. 19.00 - Foredrag - del 2Kl. 20.15 - Afslutning

Der vil blive serveret sodavand og sandwiches.

BEMÆRK TV-OPTAGELSE: ARRANGEMENTET OPTAGES AF DK4 TIL UDSENDELSE PÅ TV OG TIL STREAMNING.

Tilmeld dig senest onsdag den 8/ 9 2010 til it@danskmetal.dk med angivelse af arrangement, sted, dato, dit navn, e-mail og mobiltelefonnummer.


 

Vordingborg 22/9: iPad og e-bøger

Få mest muligt ud af din iPad eller e-bog

iPad og e-bøger vil revolutionere vores brug af medier. Vi får levende billeder i avisen. Vi får 360 graders billeder, og vi får mulighed for at zoome og gå i dybden, når vi læser. Og så får vi radio og tv fra hele verden oven i.

Men hvordan er det nu med piratkopiering og ophavsret, og hvordan deler man sit indhold med andre?

Vi kommer ind på applikationer til iPad og e-bøger, og hvor du kan finde indhold – både gratis og betalt. Vi kigger også på fordele og ulemper ved de forskellige typer af hardware. Vi medbringer både en iPad og en ebogslæser, så du selv kan prøve dem af.

Emnerne er:

  • applikationer til iPad
  • fremfinding af indhold
  • aktuel hardware
  • konkurrerende hardware (iphone og andre telefoner m.v.)
  • betydningen af den nye iPad
  • ophavsretslige forhold
  • muligheden for piratkopiering
  • gennemgang af hvordan de virker og kvalitet
  • fremtid
  • Professionel brug af iPad
  • Hands-on oplevelse
  • Apple iPad

Oplægholderen er IT-journalist Daniel Brøns fra pressebureauet Broens Bureau, der i en årrække har arbejdet med gadgets for it-magasiner og virksomheder som Sony, NEC og GN Netcom.

Arrangementet finder sted onsdag den 22/9 2010 kl. 17.30 hos Metal Storstrøm, Kirketorvet 9, 4760 Vordingborg.

Program
Kl. 17.30 - Velkomst ved Dansk Metal
Kl. 17.35 - Foredrag - del 1
Kl. 18.30 - Pause med sandwiches
Kl. 18.45 - Foredrag - del 2
Kl. 19.30 - iPad hands-on
Kl. 20.00 - Afslutning

Under arrangementet vil der blive serveret sodavand og sandwiches.

Tilmeld dig senest onsdag den 15/9 2010 til it@danskmetal.dk med angivelse af arrangement, sted, dato, dit navn, e-mail og mobiltelefonnummer.


 

København 6/10: Deling af netværk og filer i hjemmet

Lær at lave hjemmenetværk, oprette og dele en hjemmeserver og distribuere lyd, billede og videofiler til hjemmets forskellige computere

Flere og flere computere sniger sig ind i de danske hjem, og derfor stiger behovet også for at dele filer på tværs af computere på en sikker og nem måde.

Vi kigger både på forskellig hardware, software og forskellige backup-løsninger. På den måde kan du undgå at miste alle dine digitale bryllupsfotos, videos af dine børns første skridt, hårdt rippede musikfiler fra cd-samlingen eller andre vigtige elementer, fordi du ikke lige havde en backup.

Aftenens emner er:

  • Etablering af trådløst hjemmenetværk, herunder opsætning af sikkerhedsindstillinger
  • Etablering af hjemmenetværk via Windows 7
  • Installation og ibrugtagning af en NAS server
  • Installation og ibrugtagning af en Network Media Tank
  • Backup – løsninger og rutiner

Arrangementet finder sted onsdag den 6/10 2010 kl. 17.30 hos DK4, Rådmandsgade 55, 2200 København N.

Dørene åbnes kl. 17.00, og alle deltagere bedes møde op til tiden. Da arrangementet optages til tv, lukkes dørene til studiet kl. 17.30.

Program
Kl. 17.00 - Dørene åbnes
Kl. 17.30 - Velkomst ved Dansk Metal
Kl. 17.35 - Foredrag - del 1
Kl. 18.30 - Pause med sandwiches
Kl. 19.00 - Foredrag - del 2
Kl. 20.15 - Afslutning

Under arrangementet vil der som sædvanligt blive serveret sodavand og sandwiches.

BEMÆRK TV-OPTAGELSE; ARRANGEMENTET OPTAGES AF DK4 TIL UDSENDELSE PÅ TV OG TIL STREAMNING.

Tilmeld dig senest 29/9 2010 til it@danskmetal.dk med angivelse af arrangement, sted, dato, dit navn, e-mail og mobiltelefonnummer.



København 6/11: Pimp din pc med linux

Brug denne dag til at få et indblik i, hvordan Linux og Open Source applikationer (gratis programmer) kan gøre dig hverdag lettere. Tag din egen computer med inkl. et netværkskabel. Vi sørger for sammen at få installeret en gratis version af Linux på din maskine, så den er klar til brug med de bedste Open Source programmer

Dagen starter med en kort introduktion til Linux og de mest benyttede programmer.

Her efter vil der være hjælp til at få installeret Linux-distributionen Ubuntu eller Linux Mint på sin medbragte bærbare eller pc. Få også svar på de spørgsmål, som opstår efter installationen, nu hvor du står med et nyt styresystem og rigtig mange nye programmer.

Der er ingen garanti for, at Linux kan installeres på netop din pc, da ikke al hardware er understøttet af Linux. Men i løbet af dagen vil vi gøre, hvad vi kan for, at det skal lykkes.

Der skal naturligvis være et netværkskort i din maskine med mulighed for standard RJ-45 tilslutning af netværkskabel. Husk selv at medbringe et netværkskabel – vi kommer med switchen.

Husk også på forhånd at tage flere sikkerhedskopier af dine data.

Arrangementet afholdes lørdag den 6. november 2010 kl. 10.00 hos Dansk El-Forbund, Tikøbgade 9, 2200 København

Der er mulighed for at stille computeren op fra kl. 08.30, hvor der ligeledes serveres let morgenmad.

Underviseren er Brian Christiansen fra kursusvirksomheden Itucation.

Program
Kl. 10.00 - Velkomst
Kl. 10.10 - Pimp din pc med linux - del I
Kl. 12.00 - Pause
Kl. 12.30 - Pimp din pc med linux - del II
Kl. 16.00 - Afslutning

Undervejs vil der som sædvanligt blive serveret sodavand og sandwiches.

Tilmeld dig til arrangementet "Pimp din pc med linux" senest fredag den 28. oktober 2010 kl. 12.00 til it@danskmetal.dk med angivelse af arrangement, sted, dato, dit navn, e-mail og mobiltelefonnummer.

Der ydes ikke daglønstab og transportgodtgørelse.