Den 19. august 2010


Copenhagen Pride 2010

Sidste år var der deltagere fra hele verden og det var den største Pride nogensinde med masser af mangfoldighed, fest og farver.

I år foregår Copenhagen Pride i perioden 18-21. august med et program af dimensioner og som kulminere i den store parade lørdag der går gennem Københavns gader.

I et optog hvor mangfoldigheden får frit løb med en enestående festlig manifestation og hvor budskabet er lig med frisind, mangfoldighed og tolerance.
København har valgt at gå forrest og vise, at København er en mangfoldig by og Danmark er et mangfoldigt land.

LO og Fiu-ligestilling (Dansk Metal, 3F med flere) har en bod på Rådhuspladsen, hvor man oplyser, at i fagbevægelsen har vi mangfoldighed og tolerance.

I boden uddeles der foldere om, at man kan være sig selv på jobbet, kondomer fra Dansk Metal med sloganet ”Vælg den rette stilling” og ”Dansk Metal – en stærk partner”. Fagbevægelsen er åben over for alle uanset om ens kærlighed går til mænd eller kvinder.

Tekst og foto af Ulla Puck