Den 24. august 2009
Teleseskaber reducerer bemandingen i Danmark
Det er ikke kun i TDC, at medarbejderstaben bliver mindre og mindre.
I forlængelse af sommerens navneskift fra Sonofon og Cybercity til Telenor, har Telenor i Danmark mandag oplyst, at man opsiger 125 medarbejdere og ledere. Det sker samtidig med, at Telenor i Danmark ændrer sin organisation til "En mere smidig og effektiv organisation", som det hedder i selskabets pressemeddelelse.
I sidste uge kom det frem at også Telia i Danmark forventer at reducere bemandingen med måske op til 150 medarbejdere.
- Tallet 150 ved jeg ikke, hvor man har fra, men jeg kan bekræfte, at det er rigtigt, at vi påtænker at afskedige i Telia Danmark Mobil for at optimere driften og holde forretningen konkurrencedygtig, sagde administrerende direktør Jesper Brøckner fra Telia Danmark den 17. august 2009 til Business.dk.
I følge dagbladet Børsen vil reduktionerne i Telenor og Telia navnlig ramme backoffice og ikke frontpersonalet.
I de senere år har TDC haft en fratrædelsesprogram, hvor medarbejderstaben i koncernens danske forretninger er blevet barberet med mellem 5-7% årligt.
Link til protokol af 16. december 2008 om fratrædelser i TDC