Den 14. maj 2009

Højesteret har torsdag slået fast,at et medarbejdervalgt medlem af et selskabs bestyrelse som udgangspunkt har mulighed for at drøfte spørgsmål om en fusion af væsentlig betydning for de ansatte med formanden for sin faglige organisation

Dermed frifandt Højesteret Finansforbundets formand, Allan Bang, og Knud Grøngaard, tidligere medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem i RealDanmark. De var begge tiltalt for at videregive intern viden i forbindelse med Danske Banks overtagelse af RealDanmark tilbage i 2000.

I den aktuelle sag var Allan Bang og Knud Grøngaard tiltalt for at videregive intern viden i forbindelse med Danske Banks overtagelse af RealDanmark, da det stod klart, at fusionen villle medføre 3.500 fyringer ud af de 20.000 ansatte og lukke 115 afdelinger.

Fusionen blev blev gennemført 2. oktober 2000, men Knud Grøngaard kendte til fusionsplanerne allerede i august 2000 og rådførte sig med Allan Bang om planerne. Allan Bang rådførte sig efterfølgende med to betroede medarbejdere og næstformændene i Finansforbundet.

Men det måtte han ikke, vurderede Byretten i en dom, som senere blev stadfæstet af Landsretten. Imidlertid var dommerne ikke enige hverken i Byretten eller i Landsretten, og Finansforbundet fik efterfølgende tilladelse af Procesbevillingsnævnet til at få prøvet landsrettens dom i Højesteret på grund af sagens principielle karakter.

Sagens principielle karakter understreges af, at hele syv højesteretsdommere har deltaget i behandlingen af sagen mod normalt tre. Alle syv dommere har frifundet de to tiltalte.

Højesterets afgørelse er begrundet således:
”Efter § 36 i lov om værdipapirhandel, som gennemfører artikel 3, litra a, i Rådets direktiv 89/592/EØF af 13. no­vember 1989 om samordning af retsforskrifterne vedrø­rende insider-handel, må den, der er i besiddelse af intern viden, ikke vi­deregive denne viden til andre, medmin­dre vide­regivelsen er et normalt led i udøvelsen af ved­kom­mendes beskæftigelse, erhverv eller funktion. 

Højesteret finder det bedst stemmende med undtagelses­bestemmelsens formål og forarbejder, jf. Folketingsti­dende 1990-91, 2. samling, tillæg A, sp. 1957, og betænk­ning nr. 1216/1991, side 53, at et medarbejdervalgt med­lem af et selskabs bestyrelse som udgangspunkt har mu­lighed for at drøfte spørgsmål om en fusion af væsent­lig betydning for de ansatte med for­manden for sin faglige orga­nisation. Efter de foreliggende oplysninger lægger Højesteret til grund, at dette også hidtil har været almin­delig praksis.

Knud Grøngaard var medarbejdervalgt medlem af Real­Danmarks bestyrelse, næstformand i Real­Danmarks kon­cernsamarbejdsudvalg og formand for den afdeling af Fi­nansforbundet (Kapital Kreds), i hvilken de ansatte i Real­Danmark var organiseret, og som havde ca. 6.500 med­lemmer. Den 23. eller 24. august 2000 videregav han til Allan Bang, der var formand for Finans­forbundet, en op­lysning om, at RealDanmarks bestyrelse havde besluttet at indlede forhandlinger med Danske Bank om en fusion, og den 26. september 2000 orienterede han Allan Bang om, at fusionen ville blive offentliggjort den 2. oktober 2000, og om bytteforhol­det mellem de to selskabers aktier.

Det må lægges til grund, at videregivelsen af disse oplys­ninger til Allan Bang ikke alene var be­grundet i et ønske om i givet fald at have et fusionsberedskab klar samtidig med offentlig­gørelsen, men også i et ønske om med Allan Bang at drøfte, hvilken holdning der skulle ind­tages til den på­tænkte fusion med Danske Bank. Fusionen ville omfatte 20.000 af Finansfor­bundets 50.000 med­lemmer og ville indebære nedlæggelse af op til 3.500 stillinger. 

På denne baggrund og i øvrigt af de grunde, der er anført af landsrettens mindretal, fin­der Højeste­ret, at Knud Grøngaards vide­regivelse af oplysningen om, at Re­al­Danmark havde ind­ledt fusions­forhandlinger med Danske Bank, og den se­nere videregivelse af oplysningen om of­fentliggørelses­da­toen var sagligt begrundet og et normalt led i hans funktion som medarbej­dervalgt medlem af Real­Danmarks bestyrelse.

Højesteret lægger i overensstemmelse med Knud Grøn­gaards og Allan Bangs forklaringer til grund, at oplysnin­gen om bytteforholdet mellem RealDanmarks og Dan­ske Banks aktier blev videregivet til brug for en vurdering af, om der var udsigt til, at der ville fremkomme højere bud fra anden side uden de samme al­vorlige beskæftigel­ses­mæssige konsekvenser. Højesteret finder derfor, at også videre­givelsen af denne oplysning var sagligt be­grundet og et normalt led i Knud Grøngaards funk­tion.

Højesteret finder endvidere, at det var sagligt begrundet og et normalt led i Allan Bangs hverv som formand for Finans­forbundet, at han videregav oplysningerne til sine nærmeste medar­bejdere og drøftede forholdene med dem. 

Højesteret finder således, at hverken Knud Grøngaard el­ler Allan Bang har overtrådt § 36 i lov om værdipapirhan­del. Dette resultat må efter Højesterets opfattelse anses for at ligge in­den for ram­merne af EF-domstolens dom af 22. november 2005, jf. herved bl.a. dommens præmisser 27-30 og 39-40.

Højesteret frifinder herefter Knud Grøngaard og Allan Bang.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for alle retter

Læs dommen fra Højesteret: