Den 27. marts 2009
TDC-lønforhandlinger fortsætter
Forhandlingerne mellem TDC og Dansk Metal teleafdelinger om lønreguleringen pr. 1. marts 2009 blev fredag den 27. marts genoptaget.
Forud for forhandlingerne havde parterne kridtet banen op om deres forventninger til forhandlingerne ved udtalelser til Medarbejderportalen og her på hjemmesiden.
Det sidste statistiske materiale var dog endnu ikke endeligt udarbejdet og derfor havde parterne fredag vanskeligt ved at afslutte forhandlingerne. At det i år trækker lidt ud med det statistiske materiale skyldes, at TDC i februar gennemførte en større organisationsændring som har vendt op og ned på medarbejdernes placering.
Der er aftalt nyt forhandlingsmøde mandag den 27. april, hvor det er teleafdelingernes forventning at forhandlingerne kan afsluttes.
Læs også:
26.03.2009 - Hvad har TDC gang i når vi taler løn ?
24.03.2009 Der er plads til lønstigninger
07.03.2009 Forhandlinger startet om TDC-lønninger