Urafstemningen om forligsmandens samlede mæglingsforslag sluttede for Dansk Metals vedkommende tirsdag. Selv om de fleste fagforbund allerede har optalt stemmerne, må hverken det samlede resultat eller delresultater offentliggøres før end forligsmanden har offentliggjort det samlede resultat.

Det fremgår af forligsmandslovens § 10. stk. 2: "Om stemmeresultaterne, således som de fremkommer i afdelingerne, forbundene eller hovedorganisationerne, må intet offentliggøres eller meddeles til andre end vedkommende organisation eller forligsmanden, før denne har offentliggjort hovedresultatet af afstemningen".

Det er heller ikke tilladt for pressen at gengive resultater, som forlydender.

Det fremgår endvidere af forligsmandslovens § 14, at overtrædelse af loven straffes med bøde eller fængsel i op til tre måneder.

Resultatet offentliggøres blandt andet på forligsmandens hjemmeside.

Tele Øst vil - når hovedresultatet er offentliggjort - også offentliggøre delresultatet for Tele Øst.

Forlig eller forlis
Forligsmandslovens afstemningsregler indeholder særlige bestemmelser som skal være opfyldt, før end lønmodtagerne kan forkaste et mæglingsforslag.

Ud over der naturligvis skal være flertal blandt de afgivende stemmer for nej, hvis mæglingsforslaget skal forkastes - er der også en anden bestemmelse, som man skal iagttage. Hvis stemmeprocenten er mindre end 40 % skal tillige mindst 25 % af alle de stemmeberettigede stemme imod forslaget, før det bliver forkastet.

Hvis mæglingsforslaget forkastes vil en storkonflikt starte onsdag den 16. april ved normal arbejdstids begyndelse.

Gærstrejken i 1998
Sidst der var storkonflikt i Danmark på det private arbejdsmarked var i 1998. Storkonflikten benævnes for Gærstrejken. Mæglingsforslaget blev dengang overraskende forkastet og en hamstringsbølge bredte sig som en steppebrand. Navnlig begyndte borgerne at hamstre bagegær, og der blev hurtigt skabt et sort marked for gær med priser op mod 100 gange det normale. Storkonflikten løb fra den 27. april til den 8. maj eftersom folketinget ved et lovindgreb den 7. maj 1998 forlængende overenskomsterne.

Dengang forhandlede teleafdelingerne - i modsætning til i dag - selvstændig overenskomst med TDC. Men TDC havde meldt sig ind i DI og forud for storkonflikten 27. april havde DI varslet sympatilockout mod vores medlemmer beskæftiget med kabel-tv og mobilområdet. Vi svarede igen med varsel om sympatistrejke for erhvervsområdet.

Det fredelige teleområde
Teleområdet har historisk set været et relativt fredeligt område i forbindelse med overenskomstfornyelser. Men ved overenskomstfornyelsen i 1993 var TDC tæt på at ryge ud i en konflikt i august måned. Telekommunikationsforbundet og TDC havde brugt hele året på at forhandle og der blev før sommer sendt strejkevarsler. TDC mente, at de afsendte konfliktvarsler var overenskomststridige på grund af procedurefejl, men Arbejdsretten frifandt Telekommunikationsforbundet og en konflikt kunne derfor bryde ud tre dage efter Arbejdsrettens dom i august.

Forhandlingerne blev genoptaget og forligsmanden udskød konflikten kl. 23:45 - dvs. 15 minutter før konflikten kunne bryde ud. Konflikten kunne herefter bryde ud ved udløbet af de to uger eller på trediedagen efter konstateret sammenbrud. Forligsmanden konstaterede et par dage efter nyt sammenbrud i forhandlingerne og en konflikt ville derfor være en realitet på trediedagen. Men inden døgnet var omme blev der alligevel indgået forlig og strejken blev afværget.

Epokegørende konflikter på teleområdet
Før 1998 skal vi helt tilbage til 1968 for at finde en overenskomstmæssig konflikt på teleområdet i forbindelse med en overenskomstfornyelse. Der var tale om en meget langvarig konflikt på teknikerområdet, som løb over hele sommeren og som lønmodtagersiden desværre tabte fordi strejkekasserne blev tømt. 

Af andre epokegørende konflikter kan nævnes telefoniststrejken som startede nytårsaften 1919 og som varede i seks uger. Telefonisterne vandt kampen og fik blandt andet mere i løn og ret til at blive gift uden at blive afskediget. 

Tiderne skifter
Sidst der var konflikt i 1998 var det relativt få TDC-ansatte der var omfattet af konflikten. Der var tale om lockout på udvalgte områder og vi svarede igen med punktstrejker. Tiderne har skiftet og i kraft af, at TDC meldte sig ind i DI valgte vi som modtræk at melde os ind i CO-industri. Vi er også fusioneret med Dansk Metal for bedre at kunne forsvare og helst udbygge løn- og ansættelsesvilkårene. Vi er derfor omfattet af forhandlingsfællesskabet på hele det private arbejdsmarked hos LO-forbundene.

Her gælder princippet: Én for alle - alle for én. Vi hjælper hinanden med at opnå overenskomstresultater. Enten får alle fornyet deres overenskomster - eller også udbryder der storkonflikt.  Det kalder vi for solidaritet, selv om nogle synes, at dét er umoderne. Men solidaritet er forudsætningen for, at løn- og ansættelsesvilkårene generelt i Danmark er væsentligt bedre, end i udlandet. 

Hvis der f.eks. nu om dage udbryder storkonflikt vil stort set alle medlemmer af Tele Øst som udgangspunkt være omfattet af konflikt, fordi vores resultat indgår i forligsmandens samlede mæglingsforslag.

Medens vi venter...
Medens vi venter gengiver vi nedenfor afstemningsresultater på lønmodtagersiden fra 1998 og fremefter.

Tallene for hele afstemningsområdet, for samtlige lønmodtagere omfattet af forligsmandens mæglingsforslag, dvs. hovedresultatet, er afgørende for om et mæglingsforslag bliver vedtaget eller forkastet.

Stemmeresultatet fra Tele Øst indgår i hovedresultatet for alle cirka 589.000 lønmodtagere som er omfattet af Mæglingsforslaget, hvoraf ca. 500.000 er medlem af et LO-forbund.