Den 21. marts 2014


Forligsmanden fremsætter samlet mæglingsforslag

Urafstemning om overenskomstfornyelsen går i gang lørdag. Stemmematerialet er på vej til medlemmernes privatadresser. Bestyrelsen i Dansk Metal Tele Øst anbefaler at stemme JA ved urafstemningen.

Forligsmand Asbjørn Jensen har fredag den 21. marts marts 2014 fremsat et samlet mæglingsforslag for de overenskomster på det private arbejdsmarked, som skal fornys pr. 1. marts 2014.

De forlig, som er indgået i forligsinstitutionens regi eller forlig som parterne har sendt til forligsinstitutionen, indgår i det samlede mæglingsforslag. Det gælder blandt andet for medlemmer i Dansk Metal Tele Øst som er ansat i f.eks. TDC, Huawei, og ELTEL. Også de overenskomstområder, som ikke selv er blevet enige, er blevet "samlet op" af forligsmandens Mæglingsforslag.

Mæglingsforslaget sendes nu til afstemning hos parterne. For lønmodtagernes vedkommende sker det ved urafstemning.

Resultatet af afstemningen vil blive offentliggjort den 11. april efter kl. 12:30, hvor hovedorganisationerne afleverer afstemningsresultatet til forligsmanden.

Konfliktvarsler suspenderet
Medens urafstemningen foregår er konfliktvarslerne suspenderet. I tilfælde af mæglingsforslagets vedtagelse tages samtlige udstedte varsler om arbejdsstandsning tilbage. Hvis mæglingsforslaget forkastes vil en storkonflikt bryde ud på femtedagen dagen efter offentliggørelsen af resultatet, dvs. fra onsdag den 16. april ved normal arbejdstids begyndelse. 


Urafstemningen
Fra lørdag den 22. marts og i starten af ugen efter vil alle stemmeberettigede medlemmer på deres privatadresse modtaget et brev med stemmemateriale fra Dansk Metal. Stemmeberettigede er alle medlemmer på det private arbejdsmarked med undtagelse af medlemmer, overgået til pension eller medlemmer i grundforløb.

Det vil fremgå af brevet, at der er mulighed for at stemme via tastatur-telefon, SMS, internet eller via papir-stemmeseddel. I brevet vil tidsfristen for stemmeafgivelsen være beskrevet nærmere.

Hvad stemmes der om
Der stemmes om Mæglingsforslaget fremsat af forligsmanden, med tilhørende overenskomstfornyelsesprotokollater. For ansatte på det såkaldte tilpassede overenskomstgrundlag i TDC drejer det sig om

 

Du kan læse en mere populær gennemgang af overenskomstresultatets betydning for TDC-ansatte, hvis du er ansat på det såkaldte tilpassede overenskomstgrundlag. 

I forbindelse med urafstemningen holder Tele Øst en række medlemsmøder, hvor vi informerer om overenskomstresultatet. Husk at tilmelde dig.




Læs om OK-2014

Pr. 1. marts 2014 skal overenskomsterne på det private arbejdsmarked fornys. 

Nedenfor kan du læse om overenskomstforhandlingerne


 

 


Vigtige links om OK-2014:

LO er den største hovedorganisation på lønmodtagersiden. Modparten til LO er DA, Dansk Arbejdsgiverforening, som er en hovedorganisation på arbejdsgiversiden. Hovedorganisationerne har i forbindelse med overenskomstfornyelser en koordinerende rolle. I forløbets slutspurt forhandler LO og DA direkte med forligsmanden om forsøg på at fremsætte et samlet mæglingsforslag, som kan opsamle alle de overenskomstområder, der ikke selv kan blive enige. 

CO-industri er det største forhandlingskartel på lønmodtagersiden. Formanden for C0-industri er forbundsformanden for Dansk Metal, Claus Jensen. Modparten til CO-industri er DI, Dansk Industri. CO-industri og DI forhandler to store overenskomster, hhv. Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst. De egentlige forhandlinger mellem CO-industri og DI om fornyelsen af Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst foregår i Det snævre Udvalg. TDC ansatte er omfattet af Industriens Funktionæroverenskomst, dog gælder en række særaftaler og lokalaftaler som supplerer eller erstatter Funktionæroverenskomstens bestemmelser.

Dansk Metal er vores forbund. Dansk Metal indgår bl.a. i CO-industri.

Normalt vil der ikke indenfor LO/DA-område blive indgået noget forlig før end der er opnået resultat på industriens område. Resultatet på industriens område er derfor normal retningsgivende for hele det private arbejdsmarked.

Forligsinstitutionens rolle:
Går overenskomstforhandlingerne i hårdknude bestemmer forligsmandsloven, at forligsinstitutionen skal fungerer som mægler. På det private arbejdsmarked er det forligsmand Asbjørn Jensen som skal forsøge at forlige parterne, hvis der er optræk til konflikt. Forligsinstitutionen og forligsmanden har en række beføjelser. Du kan læse mere om Forligsmandens beføjelser her.  Forligsmanden vil i forbindelse med en forestående truende konflikt udsende Meddelelser fra Forligsmanden, som overenskomstparterne skal efterkomme. Du kan læse Meddelelserne fra Forligsmanden

Regeringsindgreb:

Resulterer overenskomstfornyelsen i storkonflikt, som mere eller mindre lammer samfundet, kan regeringen fremsætte lovforslag, som har til hensigt at stoppe konflikten. Selv om der er tale om et lovindgreb vedtaget af Folketinget, benævnes lovforslaget ofte for regeringsindgreb. Siden 1975 har Folketinget i alt 17 gange foretaget indgreb i den frie konfliktret og den frie forhandlingsret og har vedtaget love, som har forlænget opsagte overenskomster. Sidst det skete var 26. april 2013. Se en oversigt over lovindgreb siden 1975