Torsdag den 11. februar 2016 kl. 13:30 indleder Regeringen trepartsdrøftelser i Statsministeriet. I denne artikel forklarer vi hvad trepartsdrøftelser egentlig er for noget
 
Deltagerne i de aktuelle trepratsdrøftelser er repræsentanter fra regeringen og arbejdsmarkedsparterne – dvs. fra lønmodtagersiden  LO, FTF og  AC – og fra arbejdsgiversiden DA, KL og Danske Regioner.

Det har hidtil været sparsomt med oplysninger om hvilke temaer som vil indgå i trepartsdrøftelserne. Det fremgår af regeringsgrundlaget fra juni 2015, at temarne blandt andet vil være "….at styrke danske virksomheders konkurrenceevne, uddannelse, flytte flere fra offentlig forsørgelse til job og sikre, at det danske arbejdsmarked kan håndtere udenlandsk arbejdskraft."

Siden juni 2015 er flygtningekrisen blevet mærkbar for Danmark og i sin nytårstale udtalte Lars Løkke Rasmussen, at spørgsmålet om at få flygtninge i arbejde vil være ét af de punkter som vil være det første som skal behandles i trepartsdrøftelserne.

I sidste uge fik arbejdsmarkedets parter tilsendt et udkast til kommissorium for trepartsdrøftelserne. Og på torsdagens møde forventes det, at parterne bruger tiden på, at opnå enighed om kommissoriet samt at aftale mødedatoer, og i hvilken rækkefølge temaerne skal drøftes.

Den danske Model og flexicurity-modellen
Løn- og ansættelsesforholdene fastlægges i Danmark i vidt omfang ved kollektive aftaler mellem arbejdsmarkedets parter. Dette er i modsætning til store dele af resten af verdens lande, hvor bestemmelserne fastlægges ved lovgivning. I Danmark er ligefrem opfundet et anerkendt begreb, som benævnes Den danske Model.

Der findes forskellige definitioner på Den danske Model, men en relativ let definition er udarbejdet af beskæftigelsesministeriet og hvor modellen omtales at bestå af tre dele: Kollektive overenskomster, høj organisationsgrad (som forudsætningen for at kollektive overenskomster legitimeres), samt trepartssamarbejde. 

Den Danske Model er suppleret af flexicuritymodellen, som indebærer, at arbejdsgiverne har let ved at hyre og fyre lønmodtagerne, mod til gengæld at lovgivningsmagten har et relativt generøst dagpengesystem og en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som bevirker, at lønmodtagere som fyres hurtigt kommer i arbejde igen. 

Trepartssamarbejde
Der er i Danmark stort fokus på, at skiftende regeringer ikke blander sig i løn- og ansættelsesforholdene.  Det overlades i vidt omfang til arbejdsmarkedets parter i respekt af den Den danske Model. Men arbejdsmarkedslovgivningen har grænseflader til løn- og ansættelsesforholdene. Og på den baggrund er trepartssamarbejdet mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter et unikt system.

Trepartssamarbejdet har gennem tiderne haft forskellig form. Der kan være tale om egentlige trepartsforhandlinger eller trepartsdrøftelser om et konkret emne eller flere temaer. Det kan ske som nu i et formelt samarbejde eller i andre situationer i et mere uformelt samarbejde Det kan ske i det politiske system eller på embedsmandsniveau. F.eks. foregår der kontinuerligt trepartssamarbejde på embedsmandsplan i forbindelse med almindelig høring forud for lovgivning som regulerer arbejdsmarkedet. 

Eksempler på trepartsdrøftelser gennem tiderne
Også ad hoc præget trepartssamarbejde foregår i vidt omfang, f.eks. var der for nylig nedsat en dagpengekommission med repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter – forud for det seneste dagpengeforlig i efteråret 2015.

Og af og til har skiftende regeringer inviteret til egentlige trepartsdrøftelser om tidens eller fremtidens udfordringer, med henblik på af finde fælles løsninger.

Den tidligere Socialdemokratisk ledede regering forsøgte i 2012 at få etableret trepartsdrøftelser af mere omfattende karakter, men drøftelserne led skibbrud inden de rigtig kom i gang, fordi regeringen krævede, at lønmodtagersiden gav afkald på en eller flere fridage med henblik på at øge arbejdsmarkedsudbuddet. Det vil fagbevægelsen ikke være med til og da Dansk Metals Hovedbestyrelsen traf beslutning om ikke at sælge ud af fridagene, besluttede den daværende finansminister Bjarne Corydon at afslutte trepartsforhandlingerne.

I 2006 havde Anders Fogh Rasmussen mere held i trepartssamarbejdet om arbejdsmarkedsuddannelser. Og han stillede en ekstra milliard kroner i udsigt, hvis arbejdsmarkedets parter ved overenskomstfornyelsen i 2007 aftalte efteruddannelse ind i overenskomsterne. Det banede vejen for, at overenskomstparterne f.eks. på industriens område aftalte IKUF, som i dag er blevet en stor succes.

I 1980´ erne var der trepartssamarbejde om indførelse af arbejdsmarkedspensioner. Og i dag er de fleste danske lønmodtagere glade for overenskomsternes indeholdte pensionsordninger. Det stiller i øvrigt Danmark i en væsentlig bedre økonomisk situation end den, som mange andre europæiske lande i dag befinder sig i, og hvor det alene er staten som skal finansiere alderspensionen, samtidig med at Europa kan se frem til, at borgerne vil blive stadig ældre og at der vil blive færre i den erhvervsaktive alder.

Trepartsdrøftelser i 2016
I sin nytårstale betonede Lars Løkke Rasmussen behovet for at aftale indførelse for indslusningsløn for flygtninge. Det har såvel fagbevægelsen som Dansk Arbejdsgiverforening afvist.

Udover at indslusningsløn betyder, at regeringen blander sig i løn- og ansættelsesforhold, og dermed angriber arbejdsdelingen i Den danske Model, vil det også være tudetosset at indføre indslusningsløn. 

Umiddelbart skulle man tro, at ”indslusningsløn” er en god løsning. Enhver kan jo regne ud, at hvis en arbejdsgiver skal betale den overenskomstfastsatte løn, vil arbejdsgiveren ikke ansætte en flygtning som hverken kan sproget eller kender kulturen på danske arbejdspladser, og måske slet ikke har kompetencerne. Flygtningen vil ikke kunne tjene sin løn ind.

Men heldigvis har vi allerede i dag flere andre modeller for integration, som er endnu bedre.

Den måske mest kendte model er ”trappemodellen”.

Trappemodellen er inddelt i en række trin.  Det første trin varer typisk fire-otte uger og er en række interviews og samtaler, som skal give et præcist billede af den enkeltes kompetencer og faglige forudsætninger. Samtidig undervises flygtningen i dansk. Det andet trin er ”Virksomhedspraktik” og varer op til 13 uger. Her er flygtningen i ulønnet praktik på en virksomhed, og her er intentionen, at den pågældende arbejder og samtidig også lærer om blandt andet omgangsformerne og kulturen på en dansk arbejdsplads. Det tredje trin er ”Sprogundervisning”, og her bliver der sat turbo på dansktimerne. Sideløbende sker der en faglig uddannelse på et AMU-center, og forløbet kan vare 10-16 uger. Det fjerde og sidste trin kan vare op til 52 uger. Her tilbydes flygtningen et lønnet arbejde, hvor lønnen følger den relevante overenskomst. Jobbet er med løntilskud fra staten, og arbejdsgiveren får refunderet 74 kroner af timelønnen.

Herefter har flygtningen nået toppen af trappen – og er nu endnu tættere på målet om fast arbejde på det ordinære arbejdsmarked.

Efter at arbejdsmarkedets parter har erindret regeringen om, at der allerede findes gode integrationsmodeler, er regeringen da også holdt op med at tale om indslusningsløn. Nu handler det mere om, hvordan vi får anvendt de forskellige integrationsmodeller, som allerede i dag findes på arbejdsmarkedet.

Fagbevægelsen har udtalt, at man meget gerne vil medvirke til, at flere flygtninge kommer i beskæftigelse, men at der skal være balance i tingene - vi skal samtidig sikre at nuværende lønmodtagere som bliver eller er arbejdsløse også kommer i beskæftigelse.

Og for at undgå fremtidig arbejdsløshed, kræver fagbevægelsen også, at den nuværende arbejdsstyrke får uddannelse, uddannelse og uddannelse, fordi der i fremtiden vil blive mangel på kvalificeret arbejdskraft, medens ufaglært arbejdskraft formentlig vil være sårbare for fremtidig arbejdsløshed.

Kommissorium efter mødet den 11. februar
Integrering af flygtninge på arbejdsmarkedet samt arbejdsmarkedsuddannelser er blot få af de temaer som ventes at indgå i de kommende trepartsdrøftelser. Efter torsdagens møde vil vi alle blive lidt klogere på, hvilke temaer der vil indgå i trepartsdrøftelserne og i hvilken rækkefølge temaerne vil blive drøftet.

Mange lønmodtagere er skeptiske overfor trepartsdrøftelserne. Men trepartsdrøftelserne har gennem tiderne være med til at sikre velstand og fremgang for danske lønmodtagere. Derfor skal fagbevægelsen efter Dansk Metal Tele Øst mening altid møde op til trepartssamarbejde, når den til enhver tid siddende regering indkalder til møde. Herefter må fagbevægelsen naturligvis tage stilling til, om vi kan indgå en aftale med arbejdsgiverne og regeringen. Men trepartssamarbejdet er en unik mulighed for at lønmodtagernes interesser kan tilgodeses under skiftende regeringer.