26.09.2008

Brown Bag om IT-sikkerhed

Som en del af Videnskabsministeriets kampagne Netsikker.nu der løber i hele uge 41, afholder Dansk Metals IT-sekretariat i samarbejde med CSIS en række arrangementer om IT-sikkerhed - både i hjemmet og på arbejdspladsen.


Det moderne samfund er afhængigt af, at der er tillid til de data, der opbevares i computersystemer.

Udveksling af data burde i en ideel verden foregå på en betryggende måde, men desværre er dette langtfra altid tilfældet.

Datakriminaliteten er stigende og udviklingen stiller stadigt større krav til hvordan private såvel som virksomheder skal beskytte sig for at undgå svindel, misbrug og overvågning.Med udgangspunkt i en række konkrete eksempler fra ind- og udland tager CSIS pulsen på datasikkerheden hjemme i privaten og på arbejdspladsen.

Bliv klogere på de mange former for svindel der florerer på internettet, og få indsigt i hvordan du og dine venner og kolleger skaber det bedste værn mod IT-kriminelle.

Arrangementet afholdes torsdag den 9. oktober 2008 kl. 17.30 hos Metal Roskilde, Elisagårdsvej 23 B, 4000 Roskilde

Læs mere om Brown Bag arrangementet hos Dansk Metals IT-sekretariat