Statens Forligsinstitution, i daglig tale benævnt Forligsinstitutionen, men undertiden også omtalt som Forligsen, er et statsligt organ, som blev nedsat 12. april 1910.

Forligsinstitutionens formål er at hjælpe arbejdsmarkedets parter med at afslutte overenskomster uden arbejdsretslige konflikter (strejke eller lockout).

Beføjelser
Forligsinstitutionens arbejdsområde og beføjelser er fastlagt i "Bekendtgørelse af lov om mægling i arbejdsstridigheder" i daglig tale Forligsmandsloven.

Forligsinstitutionen har tre forligsmænd, hvoraf Jan Reckendorff, er den ene og han er tillige formand for forligsmændene. Han blev udnævnt som forligsmand og formand for forligsinstitutionen den 1. janur 2019, hvor han afløste Ole Hasselgaard. Jan Reckendorff har ansvaret for FH/DA-området (FH er Fagbevægelsens Hoveorganisation som er en fusion mellem det tidl. LO og det tidl. FTF).

En anden forligsmand er Torsten Hesselbjerg som har ansvaret for det grønne område (landbruget, gartnerierne, skovbruget og mejerierne). Og den tredje forligsmand er Lise-Lotte Stjernholm Nilas, som har ansvaret for det offentlige arbejdsmarked.

Det påhviler arbejdsmarkedets parter at fremsende kopi af varsler om arbejdsstandsning til Forligsinstitutionen. 

Herefter kan forligsmanden bestemme at overenskomstforhandlingerne skal fortsætte i forligsinstitutionens regi, dvs. forhandlingerne er underlagt de særlige bestemmelser som Forligsmandsloven fastsætter.

Beføjelserne drejer sig bl.a. om:

• at overenskomstparterne har pligt til at give møde til forhandlinger på bestemte tidspunkter fastsat af forligsmanden
   
• at forligsmanden kan beslutte at alle forhandlinger på alle områder overgår til forligsinstitutionens regi
   
• at parterne har tavshedspligt om forhandlinger i forligsinstitutionen 
   
• at en forligsmand kan beslutte at udskyde en varslet konflikt i op til to uger 
   
• at en forligsmand efter samråd med de to øvrige forligsmænd kan beslutte at en varslet arbejdsstand skal udskydes i yderligere op til 2 uger, hvis en arbejdsstandsning vil ramme livsvigtige samfundsinstitutioner eller samfundsfunktioner, eller hvor forligsmanden anser arbejdsstandsningen for i øvrigt at have vidtrækkende samfundsmæssig betydning 
   
• at forligsmanden kan fremsætte et Mæglingsforslag efter at han har rådført sig med hovedorganisationerne
   
• at forligsmanden kan beslutte at kæde resultater af forskellige overenskomstområder sammen til én afstemning (sammenkædningsreglen), hvis ikke FH eller DA modsætter sig dette 
   
• at Mæglingsforslag fremsat af forligsmanden kræver kvalificeret flertal for at forkaste det 
   
• at alle, herunder pressen, har tavshedspligt om resultater (herunder delresultater) af afstemninger om mæglingsforslag, indtil resultaterne er offentliggjort af forligsmanden. Dette gælder også selv om oplysningerne gives som såkaldte "forlydender"
   
• at overtrædelse af forligsmandsloven straffes med bøde eller fængsel