Den 19. marts 2020
Medlemsinformation fra Metals Landsklub i TDC
Information fra Metals Virksomhedsklub i TDC Net On-site
Vi har i Virksomhedsklubben On-site siden sidste uge løbende haft drøftelser med ledelsen om, hvilke arbejdsopgaver der skal køres på, som følge af COVID-19 situationen.
Drøftelserne har resulteret i, at vi i samarbejde er blevet enige om, at en række ikke-kritiske arbejdsopgaver drosles ned. Vi henviser til det Nyhedsbrev som er udsendt af Christian Duur.
Arbejdsmiljøudvalget i On-site er også inddraget for at sikre opdateringer af sikkerhedsprocedure ved nødvendige kundebesøg.
Hvis der er behov for at hjemsende personale i den aktuelle situation, har vi anbefalet ledelsen at benytte 3-parts-aftalen, som blev indgået lørdag den 14. marts 2020 og som blev offentliggjort søndag den 15. marts 2020 på et pressemøde med Statsminister Mette Frederiksen og repræsentanter fra Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening.
Herudover drøfter vi for tiden forskellige andre emner med ledelsen. F.eks. ønsker vi, at der skal tages særlige hensyn til de medarbejdere der f.eks. er i risikogruppen, hvis de bliver syge af COVID-19.
Så snart der er nyt om disse drøftelser udsender vi ny info til Jer.
Vi opfordrer til, at du hele tiden holder dig orienteret på coronasmitte.dk samt på TDC´s Check in og Workplace. Bemærk, at myndighedernes og ledelsens retningslinjer ændres fra time til time.
Har du spørgsmål kan du kontakte din tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant.
Med venlig hilsen
Lars Jørgensen, Assens.