Den 4. februar 2020

Introduktion til overenskomstfornyelsen 2020

Her vil vi fortælle om hvad der forventes at ske ved de igangværende overenskomstforhandlinger

af Carsten Dyring Nielsen

Blandt de ca. 600.000 lønmodtagere på det private arbejdsmarked som pr. 1. marts 2020 skal have fornyet deres overenskomster, 

  • er ca. 15% af lønmodtagerne omfattet af en overenskomst på normallønsområdet. Normallønsområdet betyder for lønnen, at som udgangspunkt fastsættes timelønnen ved selve overenskomstforhandlingerne og den gælder i hele overenskomstperioden.
  • og ca. 85% er omfattet af omfattet af en overenskomst på minimallønsområdet eller overenskomstområder der minder om minimallønsområdet. Minimallønsområdet indebærer, at som udgangspunkt fastlægges kun mindstelønnen - dvs. den absolutte bundgrænse for nyansatte - ved overenskomstfornyelsen, medens timelønnen for i forvejen ansatte, fastlægges efterfølgende i den enkelte virksomhed, typisk hvert år via forhandling lokalt på den enkelte virksomhed.

Forberedelserne til overenskomstforhandlingerne har været i gang i over et år og du kan klikke her, hvis du vil læse mere om den forventede tidsplan.

TDC, Itadel, Huawei og Ericsson
Dansk Metal Tele Øst har medlemmer ansat på fire private virksomheder, som pr. 1. marts 2020 skal have fornyet overenskomsterne.

Ansatte på de tidligere såkaldte tilpassede overenskomstområder i TDC og i Itadel er omfattet af virksomhedsoverenskomster som består af 2017-udgaven af Industriens Funktionæroverenskomst, samt tilhørende særaftaler, protokollater mv. Virksomhederne er således ikke som hidtil direkte omfattet af industriforliget. Det skyldes, at TDC og Itadel i 2017 blev udmeldt af DI. Der er tale to forskellige virksomhedsoverenskomster, som forhandles mellem CO-industri/Dansk Metal og den respektive virksomhed. Begge overenskomster  fungerer som minimallønsoverenskomster.

Medlemmer af Tele Øst som er ansat i Huawei og Ericsson er omfattet af Industriens Overenskomst, og er direkte omfattet af industriforliget.

Industrien er det toneangivende område
På industriens område er der to store overenskomster som forhandles mellem lønmodtagerkartellet CO-industri og arbejdsgiverforeningen DI (Dansk Industri). De to parter forhandler for cirka 230.000 fuldtidsansatte lønmodtagere beskæftiget i cirka 6.000 virksomheder. De to store overenskomster som CO-industri og DI forhandler om, er hhv. Industriens Overenskomst for cirka 150.000 fuldtidsansatte arbejdere og Industriens Funktionæroverenskomst for ca. 70.000 fuldtidsansatte funktionærer.

Området er i direkte konkurrence med løn- og arbejdsvilkår i forhold til udlandet og derfor er der på arbejdsgiversiden enighed om, at ingen medlemmer af Dansk Arbejdsgiverforening, DA, må afslutte forhandlinger om overenskomst, før end der er indgået forlig for de to overenskomster. Det kan arbejdsgiverne blandt andet styre, fordi DI er så store, at de har stemmeflerhed i DA, hvor resultaterne af overenskomstfornyelserne skal godkendes på arbejdsgiversiden.

Et forlig på industriens område - benævnes industriforlig. Og det lægger linjen for hele det private arbejdsmarked. Industriforliget er det ene af to såkaldte gennembrudsforlig på det private arbejdsmarked. Med gennembrudsforlig menes, at forliget baner vejen for forlig på andre overenskomstområder.

Industriforliget er gennembrudsforlig for minimallønsområdet og det ses ofte, at der indenfor en eller to uger efter indgåelse af industriforliget, er indgået forlig for de fleste øvrige overenskomster på minimallønsområde.

Transporten fastlægger timelønnen på normallønsområdet
På normallønsområdet kan det tage lidt længere tid at opnå forlig, fordi timelønssatserne ikke blot kan "kalkeres" af fra industriforliget. Alle øvrige elementer kan "kalkeres af", men industriforliget indeholder jo kun timelønssatser for mindstelønnen. Derfor bliver overenskomstparterne på normallønsområdet nødt til selv, at forhandle sig frem til forhøjelsen på timelønnen. Det kan være svært, da timelønsforhøjelsen skal tage højde for forventningerne om den fremtidige produktivitet og inflation i hele overenskomstperioden. Det behøver man ikke at gøre på minimallønsområdet, da lønnen forhandles hvert år ude på den enkelte virksomhed. Men på normallønsområdet skal lønnen for hele overenskomstperioden forhandles på plads ved overenskomstfornyelsen.

På normallønsområdet, vil det normalt være "transporten", dvs. 3F Fællesoverenskomsten for chauffører, havnearbejdere osv. som laver gennembrud i forhandlingerne. Forliget på transportområdet er derfor det andet, af de to såkaldte gennembrudsforlig på det private arbejdsmarked. De øvrige overenskomstområder på normallønområdet, f.eks. slagterier og rengøringsbranchen kan benytte "transporten" og "kalkere" resultatet af.

Forligsinstitutionen
Forligsmandens rolle er at undgå, at der udbryder konflikt. Reglerne for forligsinstitutionen og forligsmanden er beskrevet i forligsmandsloven, som er en del af Den danske model, fuldt ud anerkendt af hovedorganisationerne FH og DA.

Det er ikke alle overenskomstområder som af egen drift kan opnå forlig. Forligsmanden kan indkalde overenskomstparterne til møder i forligsinstitutionen for at forsøge at forlige parterne. Er der nogle overenskomstområder som alligevel ikke kan blive enige, vil han forsøge at "samle" overenskomstområderne op i en mæglingsskitse. Hvis overenskomstområdet, som ikke kan blive enige, tilhører et minimallønsområde, vil forligsmanden bestemme, at området får det, som er aftalt mellem CO-industri og DI på minimallønsområdet. Og hvis overenskomstområdet, som ikke kan blive enige tilhører et normallønsrådet, vil det være transportforligets resultater som vil være gældende. På den måde, vil alle overenskomstområde indgå i forligsmandens samlede mæglingsskitse.

Fra mæglingsskitse til mæglingsforslag
Som nævnt kan forligsmanden fremsætte en mæglingsskitse, som er en slags kladde til et egentligt mæglingsforslag. For overhovedet at kunne lave en samlet mæglingsskitse for alle områder, kræver det at begge gennembrudsforlig er indgået - dvs. der forlig både på industriens område, samt forlig på transportområdet. Hvis ikke der foreligger gennembrudsforlig både på minimallønsområdet og normallønsområdet er det noget nær en umulig opgave for forligsmanden, at udarbejde en samlet mæglingsskitse.

Hvis hovedorganisationerne ikke vender tommelfingeren nedad til mæglingsskitsen kan forligsmanden fremsætte et samlet mæglingsforslag, som vil blive sendt til afstemning hos organisationerne.

Hvis det lykkes for forligsmanden at fremsætte et samlet mæglingsforslag som hovedorganisationerne har sagt god for, vil det blive sendt til afstemning. For lønmodtagersidens vedkommende vil det ske via urafstemning, blandt organisationernes berørte medlemmer.

Sammenkædningsregler
Der er årelange traditioner for, at forligsmanden med hovedorganisationernes godkendelse sammenkæder afstemningerne til én samlet afstemning for alle overenskomstområder. Fordelene er blandt andet:

  • at overenskomsterne enten alle sammen bliver vedtaget eller også alle sammen bliver forkastet,
  • at man dermed opnår en solidarisk løsning, hvor ingen overenskomstområder bliver ladt tilbage på perronen uden et resultat, 
  • at man udgår at et relativt lille overenskomstområde, hvor man ikke selv kan blive enige, via sympatikonflikter udløser en storkonflikt som kan lamme hele det private arbejdsmarked

Fra tid til anden er der lønmodtagergrupper på arbejdsmarkedet som fører kampagner mod sammenkædningsreglerne. Men for det første skal man huske på, at sammenkædning bliver aftalt på lønmodtagersiden af forbundsrepræsentanterne og for det andet er sammenkædningsreglerne med til at beskytte de enkelte lønmodtagergrupper. Sammenkædningsreglerne sikrer derfor et mindre polariseret samfund.

Forlig eller forlis
Hvis det ikke lykkes for forligsmanden at fremsætte et samlet mæglingsforslag - eller hvis mæglingsforslaget bliver nedstemt - vil der normalt udbryde storkonflikt i Danmark.

En storkonflikt vil normalt blive afsluttet ved, at der enten indgås et nyt forlig som bliver godkendt ved ny afstemning, eller at der foretages et såkaldt regeringsindgreb som Folketinget vedtager ved lov, således at overenskomsterne fornyes og forlænges. 



Læs om OK20 hos Dansk Metal Tele Øst

 

Se Video-medlemsmøde om OK20 - klik her!

 

Nedenfor bringer vi en oversigt i kronologisk rækkefølge over sider på teleoest.dk i forbindelse med overenskomstfornyelsen pr. 1. marts 2020 på det private arbejdsmarked:

16.04.20 Rekordhøj stemmedeltagelse i Dansk Metal Tele Øst

16.04.20 Mæglingsforslaget er vedtaget med stort flertal

14.04.20 Urafstemningen om OK20 slutter hos Dansk Metal onsdag kl. 12:00


26.03.20 Urafstemningen om mæglingsforslaget er i gang
 

25.03.20 Forligsmanden har fremsat samlet mæglingsforslag

24.03.20 Mæglingsforslagets betydning for ansatte i TDC A/S, TDC Net A/S, Nuuday A/S og Itadel A/S

24.03.20 Mæglingsforslagets betydning for ansatte i Huawei og Ericsson

21.03.20 Forligsmanden har lørdag fremsat skitse til mæglingsforslag

16.03.20 Forligsmanden indleder torsdag forhandlinger om mæglingsskitse

13.03.20 Forligsmanden udsætter de varslede arbejdsstandsninger i yderligere 2 uger

12.03.20 Forhandlingerne fortsætter i forligsinstitutionens regi

12.03.20 Forlig om overenskomstfornyelse for TDC

12.03.20 Forlig om overenskomstfornyelse for Itadel

06.03.20 Alle forhandlinger overgået til forligsinstitutionens regi

27.02.20 Forligsmanden udsætter varslede arbejdsstandsninger i 2 uger

21.02.20 OK20: Gennembrudsforlig på normallønsområdet

20.02.20 Overenskomst i hus til 8.000 i møbelindustrien

19.02.20 Første forlig efter industriens gennembrudsforlig

10.02.20 Dansk Metals hovedbestyrelse anbefaler et ja til overenskomstforliget

09.02.20 Hovedpunkterne i industriforliget

09.02.20 Forlig på industriens område

08.02.20 OK20 og overenskomsten for TDC-ansatte

04.02.20 Introduktion til overenskomstfornyelsen 2020

23.01.20 Protokol mellem FH og DA om undladelse af 1. konfliktvarsel

23.01.20 Protokol mellem FH og DA om opsigelse af 1. marts overenskomster

16.12.19 Protokollat mellem TDC A/S, CO-industri og Dansk Metal om køreplan for OK20

09.10.19 FH og DA aftaler køreplan for OK20

25.09.19 Ny hjemmeside følger OK20

19.09.2019 DI og CO-industri aftaler køreplan for OK20

01.02.2019 Indkaldelse af forslag til overenskomstfornyelsen 2020

01.02.2019 Forventet tidsplan for OK20


01.02.2019 Forligsinstitutionen og forligsmandens beføjelser


01.02.2019 Oversigt over lovindgreb i overenskomstmæssige konflikter i nyere tid