Den 3. februar 2020

Lejeboliger i Roskilde

Som medlem af en af de lokale fagforeninger under LO Sektion Roskilde Egnen, har du mulighed for at blive skrevet op til en lejlighed i A/S Fællesbyg.

A/S Fællesbyg er ejet af LO Sektion Roskilde Egnen, FOA Roskilde, 3F Roskildeegnen, 3F Midt & Østsjælland, Dansk Metal Fjordbyerne, Blik & Rørarbejderforbundet Roskilde, HK Sjælland, Malernes Fagforening Sjælland, Fødevareforbundet NNF, Teknisk Landsforbund Sjælland, Dansk El-forbund Vestsjælland, Dansk Metal Tele Øst og Socialpædagogerne Midtsjælland.

Det betyder, at du ikke kan få tildelt en lejlighed, såfremt du er medlem af en ”gul fagforening”. Du skal være medlem af en af ovenstående fagforeninger.

Selskabet råder over følgende lejligheder på Neergårdsvej og Neergårdsparken i Roskilde, alle med store dejlige altaner, etagebyggeri til 2. sal og uden elevator:


Månedlig leje pr. 1/1 2020
     
• 5 stk. 3 værelser  på 95 m²  6.670
• 7  stk. 4 værelser  på 95 m² 6.670
• 108 stk. 3 værelser med spisekøkken på 82 m²  5.747
• 12 stk. 3 værelser uden spisekøkken på 81 m²   5.772
• 12 stk. 3 værelser  på 64 m²  4.763
• 12 stk. 1 værelse  på   45 m² 3.467


Lysholmparken har i 2007 fået altaner, i 2009 fået moderniseret opgangene og i 2017 fået nyt brugsvandsanlæg, tag m.m. Der betales for eget vandforbrug og varmeforbrug.

Såfremt lejligheden har fået moderniseret badeværelset er der et tillæg på 468 - 524 kr. pr. måned.

Og yderligere på Neergårdsvej 6 - 12, etagebyggeri til 2. sal og uden elevator:

• 24  stk. 2 værelser på 45 - 57 m²  4.220 - 5.345

Neergårdsvej 6 - 12 er i 2013/2014 blevet moderniseret med nye vinduer og køkkenpartier samt fået foretaget gavl- og facadeisolering m.m.

Huslejen på Neergårdsvej 6 – 12 er incl. vandforbrug men excl. varmeforbrug som der betales særskilt for.

Inden indflytning skal der betales 3 måneders depositum og 3 måneders forudbetalt leje + husleje m.m. for de første 14 dage eller den første måned. 

Det koster 200,00 kr. at blive skrevet op og opskrivning kan ske ved henvendelse til Fællesbyg, Holbækvej 106 B, 4000 Roskilde. Telefon 46 36 50 18.

Henvendelse kan ske mandag - torsdag fra kl. 10.00 - 12.00 og tirsdag fra kl. 16.00 - 17.30 eller på mailadressen faellesbyg@mail.dk


Der er en årlig fornyelse af opnoteringen. Beløbet udgør for tiden 150,00 kr.

Der skal påregnes 4 - 10 års ventetid, men de opgjorte ventetider er vejledende, idet antal af opsigelser variere fra år til år.

Børn kan opskrives når de er fyldt 14 år, såfremt en af forældrene er medlem af en af ovenstående fagforeninger.

For at få tildelt en lejlighed skal man kunne dokumentere, at man har været medlem af et af ovennævnte fagforbund i mindst 36 måneder forud for tildelingen af lejligheden.