Den 11.april 2019

Mulighed for genoptagelse af sager om kræft, Parkinsons sygdom og visse lungesygdomme

Erhvervssygdomsudvalget under Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har på et møde i marts 2019 besluttet, at der nu er mulighed for at få genoptaget sager om

  • Modermærkekræft i øjet som følge af svejsning
  • Nyrekræft efter udsættelse for svejserøg
  • Parkinsons sygdom efter arbejde med pesticider
  • Lungekræft efter asbest og tobaksrygning
  • Nedsat lungefunktion ved KOL

Årsagen til, at det er muligt at få genoptaget tidligere sager skyldes ny viden om lidelserne. Der er forskellige forudsætninger for at få genoptaget sin sag.

Det kan du læse mere om på hjemmesiden hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Du er også velkommen til at kontakte faglig sekretær i Dansk Metal Tele Øst Birgitte Kristiansen. Birgitte kan også hjælpe dig med at få genoptaget sagen.