Statens Forligsinstitution, i daglig tale benævnt Forligsinstitutionen, men undertiden også omtalt som Forligsen, er et statsligt organ, som blev nedsat 12. april 1910.

Forligsinstitutionens formål er at hjælpe arbejdsmarkedets parter med at afslutte overenskomster uden arbejdsretslige konflikter (strejke eller lockout).

Beføjelser
Forligsinstutionens arbejdsområde og beføjelser er fastlagt i "Bekendtgørelse af lov om mægling i arbejdsstridigheder" i daglig tale Forligsmandsloven.

Forligsinstitionen har tre forligsmænd, hvoraf Ole Hasselgaard, er den ene og tillige formand for forligsmændene. Han har ansvaret for LO/DA-området. Til daglig er han Rigsadvokat. OK17 er Ole Hasselgaards debut, som forligsmand, idet han har afløst Asbjørn Jensen, som gik på pension ved udgangen af 2015.

Det påhviler arbejdsmarkedets parter at fremsende kopi af varsler om arbejdsstandsning til Forligsinstitutionen.

Herefter kan forligsmanden bestemme  at overenskomstforhandlingerne skal fortsætte i forligsinstututionens regi, dvs. forhandlingerne er underlagt de særlige bestemmelser som Forligsmandsloven fastsætter.

Beføjelserne drejer sig bl.a. om:

• at overenskomstparterne har pligt til at give møde til forhandlinger på bestemte tidspunkter fastsat af forligsmanden
   
• at parterne har tavshedspligt om forhandlinger i forligsinstituionen 
   
• at en forligsmand kan beslutte at udskyde en varslet konflikt i op til to uger 
   
• at en forligsmand efter samråd med de to øvrige forligsmænd kan beslutte at en varslet arbejdsstand skal udskydes i yderligere op til 2 uger, hvis en arbejdsstandsning vil ramme livsvigtige samfundsinstitutioner eller samfundsfunktioner, eller hvor forligsmanden anser arbejdsstandsningen for i øvrigt at have vidtrækkende samfundsmæssig betydning 
   
• at forligsmanden kan fremsætte et Mægligsforslag efter at han har rådført sig med hoveorganisationerne (på det private arbejdsmarked LO og DA)
   
• at forligsmanden kan beslutte at kæde resultater af forskellige overenskomstområder sammen til én afstemning (sammenkædningsreglen) 
   
• at Mæglingsforslag fremsat af forligsmanden indebærer kvalificeret flertal for at forkaste det 
   
• at alle, herunder pressen, har tavshedspligt om resulater (herunder delresultater) af afstemninger om mæglingsforslag, indtil resultaterne er offentliggjort af forligsmanden. Dette gælder også selv om oplysningerne  gives som såkaldte "forlydender"
   
• at overtrædelse af forligsmandsloven straffes med bøde eller fængsel