Den 13. februar 2017


CO-industris centralledelse anbefaler ja til industriforliget

Den aftale om nye overenskomster, som CO-industri og Dansk Industri indgik søndag, er i dag blevet godkendt af CO-industris Centralledelse, der består af 48 repræsentanter fra de ni medlemsforbund. Resultatet bliver senere sendt til urafstemning blandt medlemmerne

Overenskomstaftalen giver blandt andet følgende forbedringer:

  • Et massivt uddannelsesløft for alle grupper – ufaglærte, faglærte og funktionærer.
  • Ret til seniorordning, der kan give op til 32 fridage om året ud over ferie og feriefridage.
  • Forbedringer til børnefamilier med fuld løn under forældreorlov, indførelse af to børneomsorgsdage og udvidet mulighed for at holde fri ved barns sygdom og ved indlæggelse.
  • Fordobling af Fritvalgs Lønkontoen fra 2 til 4 procent i overenskomstperioden og forhøjelse af andre satser.
  • Bedre forhold for vikarer, der lettere opnår samme anciennitet som fastansatte.
  • Tillidsrepræsentanternes værktøjer og vilkår forbedres.
  • Hurtigere afklaring af om arbejde udefra er vikar- eller entreprisearbejde.
  • Flere funktionærer vil blive omfattet af overenskomsten.

Med de forbedringer anbefaler CO-industris Centralledelse, at der bliver stemt ja, når overenskomstaftalerne senere bliver sendt til afstemning blandt forbundenes medlemmer.

Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst gælder direkte for 230.000 lønmodtagere på 6.000 industrivirksomheder.

CO-industri er forhandlingsfællesskab for ni forbund: 3F, Dansk Metal, HK/Privat, Teknisk Landsforbund, Dansk El-Forbund, Blik- og Rørarbejderforbundet, Malerforbundet, Serviceforbundet og Dansk Jernbaneforbund. Alt efter størrelse har de ni forbund et antal medlemmer i Centralledelsen, som består af 48 forbundsvalgte medlemmer.

-----------------------------


TDC-ansatte
TDC-ansatte som er omfattet af det såkaldte tilpassede overenskomstgrundlag er direkte omfattet af søndagens forlig, fordi de pågældende er omfattet af Industriens Funktionæroverenskomst med tilhørende Særaftaler og lokalaftaler.

Særaftalerne og lokalaftalerne erstatter eller supplerer Funktionæroverenskomstens bestemmelser. Man skal derfor kigge i de enkelte Særaftaler og lokalaftaler, hvis man ønsker at finde ud af, om en fornyelsesprotokol aftalt mellem DI og CO-industri automatisk gælder for TDC-ansatte.

Vi forventer at DI og CO-industri snarest optager forhandlinger om fornyelse af Særaftalerne.

Når disse forhandlinger er gennemført vil Dansk Metal Tele Øst her på hjemmesiden bringe en foreløbig oversigt over hvilke ændringer industriforliget medfører for TDC-ansatte. Vi forventer at vi kan fortælle mere om det om to til tre uger fra nu.

Timelønninger
Industriens overenskomster fungerer som mindstelønsoverenskomster. Det vil sige, at det kun er mindstelønssatser som overenskomstparterne har forhandlet på plads. Den timeløn som den enkelte ansatte aflønnes efter, forhandles i overenskomstperioden ude på den enkelte virksomhed, typisk hvert år pr. 1. marts. På de fleste virksomheder vil man formentlig vente med de lokale lønforhandlinger til efter at overenskomstfornyelsen er stemt hjem, hvilket forventes at ske i april måned.



Læs mere om OK17:

____ 

 

20.04.2017: Mæglingsforslaget er vedtaget (opdat. 21/4 kl. 16:01 med delresultater)
19.04.2017: Afstemningsresultatet offentliggøres torsdag kl. 12
27.03.2017: Forligsmanden har fremsat samlet mæglingsforslag
27.03.2017: Mæglingsforslagets betydning for den tilpassede overenskomst i TDC
27.03.2017: Mæglingsforslagets betydning for ansatte i Huawei
24.03.2017: Forligsmanden fremsætter mæglingsskitse
21.03.2017: Medlemsmøder om overenskomstfornyelsen 2017
20.03.2017: DA sender 2. lockoutvarsel til LO
16.03.2017: Forligsmanden indleder forhandlinger med LO og DA om mæglinsskiste på søndag
15.03.2017: Forligsmanden udsætter storkonflikt i yderligere 2 uger
10.03.2017: Status for OK17: Forligs for 75% involverede lønmodtagere
07.03.2017: Industriforligets betydning for TDC-ansatte på det tilpassede overenskomstgrundlag
07.03.2017: Industriforliget og ansatte i Huawei
06.03.2017: OK17: Status fra forligsmanden
04.03.2017: Slutspurt i forligsinstitutionen kan begynde
03.03.2017: OK17: Forhandlingerne foregår nu i Forligsinstitutionens regi
28.02.2017: Forligsmanden følger overenskomstsituationen tæt
22.02.2017: Forligsmanden udsætter de varslede konflikter i 2 uger
22.02.2017: LO-forbund varsler storkonflikt fra 1. marts
13.02.2017: Industriforligets protokollater - OBS: Opdateret den 28. februar 2017
13.02.2017: CO-industris centralledelse anbefaler ja til industriforliget
13.02.2017: Dansk Metals hovedbestyrelse anbefaler ja til overenskomstaftalen
12.02.2017: LO om industriforliget: Perspektivrigt for fremtiden
12.02.2017: OK17: Historisk uddannelsesløft i industrien
12.02.2017: OK17: Planmæssigt - men lang vej endnu....
12.02.2017: OK17: Forlig på industriens område
10.02.2017: OK17: CO-industri og DI indkalder de store forhandlingsudvalg
28.01.2017: OK17: LO/DA-protolollat om varsling af konflikt 
28.01.2017: OK17:LO/DA-protokollat om opsigelse af overenskomster
27.01.2017: TDC skifter arbejdsgiverforening 
04.01.2017: Overenskomstforhandlingerne på industriens område begynder
07.11.2016: Links om OK17
07.11.2016: Forligsmandens beføjelser
07.11.2016: Oversigt over lovindgreb i overenskomstmæssige konflikter
07.11.2016: Det snævre udvalg
06.10.2016: LO og DA aftaler køreplan for OK17
29.09.2016: DI og CO-industri aftaler køreplan for OK17
11.02.2016: Indkaldelse af krav til overenskomstfornyelsen 2017 
06.02.2016: Forventet tidsplan for OK17
06.02.2016: Introduktion til overenskomstfornyelsen 2017