Den 6. februar 2016

Her vil vi fortælle om hvad der forventes at ske ved de kommende overenskomstforhandlinger

af Carsten Dyring Nielsen 

Pr. 1. marts 2017 skal ca. 600.000 lønmodtagere på det private arbejdsmarked have fornyet deres overenskomster, heraf ca. 500.000 ansatte på LO/DA-området.

• ca. 15% af lønmodtagerne er omfattet af en overenskomst på normallønsområdet. Normallønsområdet betyder for lønnen, at som udgangspunkt fastsættes timelønnen ved selve overenskomstforhandlingerne og den gælder i hele overenskomstperioden.
   
• ca. 85% er omfattet af omfattet af en overenskomst på minimallønsområdet. Minimallønsområdet betyder for lønnen, at som udgangspunkt fastlægges kun mindstelønnen - dvs. den absolutte bundgrænse for nyansatte - ved  overenskomstfornyelsen, medens timelønnen for i forvejen ansatte fastlægges efterfølgende i den enkelte virksomhed, typisk hvert år via forhandling mellem tillidsrepræsentanten og ledelsen.

Ansatte på det såkaldte tilpassede overenskomstområde i TDC er omfattet af Industriens Funktionæroverenskomst, som tilhører minimallønsområdet.

Industrien er det toneangivende område 
På industriens område er der to store overenskomster som forhandles mellem lønmodtagerkartellet CO-industri og arbejdsgiverforeningen DI (Dansk Industri). De to parter forhandler for cirka 240.000 fuldtidsansatte lønmodtagere beskæftiget i cirka 6.000 virksomheder. De to store overenskomster som CO-industri og DI forhandler om er hhv. Industriens Overenskomst for cirka 230.000 fuldtidsansatte arbejdere og Industriens Funktionæroverenskomst for ca. 50.000 fuldtidsansatte funktionærer. 

Området er i direkte konkurrence med løn- og arbejdsvilkår i forhold til udlandet og derfor er der på arbejdsgiversiden enighed om, at ingen medlemmer af Dansk Arbejdsgiverforening, DA, må afslutte forhandlinger om overenskomst, før end der er indgået forlig for de to overenskomster. Det kan arbejdsgiverne blandt andet styre, fordi DI er så store, at de har stemmeflerhed i DA, hvor resultaterne af overenskomstfornyelserne skal godkendes på arbejdsgiversiden. 

Når der er indgået forlig på industriens minimallønsområde ses det ofte, at der indenfor en eller to uger, er indgået forlig for de fleste øvrige overenskomster på minimallønsområde.

Transporten fastlægger timelønnen på normallønsområdet
På normallønsområdet kan det tage lidt længere tid, fordi timelønssatserne ikke blot kan "kalkeres" af fra industriforliget. Alle øvrige elementer kan "kalkeres af", men industriforliget indeholder jo kun timelønssatser for mindstelønnen. Derfor bliver overenskomstparterne på normallønsområdet nødt til selv, at forhandle sig frem til forhøjelsen på timelønnen. Det kan være svært, da timelønsforhøjelsen skal tage højde for forventningerne om den fremtidige inflation. 

På normallønsområdet, vil det normalt være "transporten", dvs. overenskomsten for chauffører, havnearbejdere osv. som laver gennembrud i forhandlingerne. Og de øvrige overenskomstområder på normallønområder kan benytte "transporten" og "kalkere" resultatet af.

Forligsmanden
Forligsmandens rolle er at undgå at der udbryder konflikt. Det er ikke alle overenskomstområder som af egen drift kan opnå forlig. Forligsmanden kan indkalde overenskomstparterne til møder i forligsinstitutionen for at forsøge at forlige parterne. Er der nogle overenskomstområder som alligevel ikke kan blive enige, vil han forsøge at "samle" overenskomstområderne op i en mæglingsskitse. Hvis overenskomstområdet som ikke kan blive enige, tilhører et minimallønsområde, vil forligsmanden bestemme, at området får det, som er aftalt mellem CO-industri og DI på minimallønsområdet. Og hvis overenskomstområdet, som ikke kan blive enige tilhører et normallønsrådet, vil det være transportforligets resultater som vil være gældende. På den måde, vil alle overenskomstområde indgå i forligsmandens samlede mæglingsskitse.

Forligsmanden kan dog kun fremsætte et samlet mæglingsforslag ud fra sin mæglingsskitse, hvis hovedorganisationerne har sagt ok for det. Og for overhovedet at kunne lave en mæglingsskitse, kræver det forlig på både et af de store minimallønsområder og et af de store normallønsområder. Ellers er det en umulig opgave at udarbejde en samlet mæglingsskitse.


Forlig eller forlis
Hvis det lykkes for forligsmanden at fremsætte et samlet mæglingsforslag som hovedorganisationerne har sagt god for, vil det blive sendt til afstemning. For lønmodtagersidens vedkommende vil det ske via urafstemning, blandt organisationernes berørte medlemmer.

Hvis det ikke lykkes for forligsmanden at fremsætte et samlet mæglingsforslag - eller hvis mæglingsforslaget bliver nedstemt - vil der normalt udbryde storkonflikt i Danmark.

En storkonflikt vil normalt blive afsluttet ved, at der enten indgås et nyt forlig som bliver godkendt ved afstemning, eller at der foretages et såkaldt regeringsindgreb som Folketinget vedtager ved lov, således at overenskomsterne fornyes og forlænges.