Den 6. februar 2016


Introduktion til overenskomstfornyelsen 2017

Her vil vi fortælle om hvad der forventes at ske ved de kommende overenskomstforhandlinger

af Carsten Dyring Nielsen 

Pr. 1. marts 2017 skal ca. 600.000 lønmodtagere på det private arbejdsmarked have fornyet deres overenskomster, heraf ca. 500.000 ansatte på LO/DA-området.

  • ca. 15% af lønmodtagerne er omfattet af en overenskomst på normallønsområdet. Normallønsområdet betyder for lønnen, at som udgangspunkt fastsættes timelønnen ved selve overenskomstforhandlingerne og den gælder i hele overenskomstperioden.
     
  • ca. 85% er omfattet af omfattet af en overenskomst på minimallønsområdet. Minimallønsområdet betyder for lønnen, at som udgangspunkt fastlægges kun mindstelønnen - dvs. den absolutte bundgrænse for nyansatte - ved  overenskomstfornyelsen, medens timelønnen for i forvejen ansatte fastlægges efterfølgende i den enkelte virksomhed, typisk hvert år via forhandling mellem tillidsrepræsentanten og ledelsen.

Ansatte på det såkaldte tilpassede overenskomstområde i TDC er omfattet af Industriens Funktionæroverenskomst, som tilhører minimallønsområdet.


Industrien er det toneangivende område
 
På industriens område er der to store overenskomster som forhandles mellem lønmodtagerkartellet CO-industri og arbejdsgiverforeningen DI (Dansk Industri). De to parter forhandler for cirka 240.000 fuldtidsansatte lønmodtagere beskæftiget i cirka 6.000 virksomheder. De to store overenskomster som CO-industri og DI forhandler om er hhv. Industriens Overenskomst for cirka 230.000 fuldtidsansatte arbejdere og Industriens Funktionæroverenskomst for ca. 50.000 fuldtidsansatte funktionærer. 

Området er i direkte konkurrence med løn- og arbejdsvilkår i forhold til udlandet og derfor er der på arbejdsgiversiden enighed om, at ingen medlemmer af Dansk Arbejdsgiverforening, DA, må afslutte forhandlinger om overenskomst, før end der er indgået forlig for de to overenskomster. Det kan arbejdsgiverne blandt andet styre, fordi DI er så store, at de har stemmeflerhed i DA, hvor resultaterne af overenskomstfornyelserne skal godkendes på arbejdsgiversiden. 

Når der er indgået forlig på industriens minimallønsområde ses det ofte, at der indenfor en eller to uger, er indgået forlig for de fleste øvrige overenskomster på minimallønsområde.

Transporten fastlægger timelønnen på normallønsområdet
På normallønsområdet kan det tage lidt længere tid, fordi timelønssatserne ikke blot kan "kalkeres" af fra industriforliget. Alle øvrige elementer kan "kalkeres af", men industriforliget indeholder jo kun timelønssatser for mindstelønnen. Derfor bliver overenskomstparterne på normallønsområdet nødt til selv, at forhandle sig frem til forhøjelsen på timelønnen. Det kan være svært, da timelønsforhøjelsen skal tage højde for forventningerne om den fremtidige inflation. 

På normallønsområdet, vil det normalt være "transporten", dvs. overenskomsten for chauffører, havnearbejdere osv. som laver gennembrud i forhandlingerne. Og de øvrige overenskomstområder på normallønområder kan benytte "transporten" og "kalkere" resultatet af.

Forligsmanden
Forligsmandens rolle er at undgå at der udbryder konflikt. Det er ikke alle overenskomstområder som af egen drift kan opnå forlig. Forligsmanden kan indkalde overenskomstparterne til møder i forligsinstitutionen for at forsøge at forlige parterne. Er der nogle overenskomstområder som alligevel ikke kan blive enige, vil han forsøge at "samle" overenskomstområderne op i en mæglingsskitse. Hvis overenskomstområdet som ikke kan blive enige, tilhører et minimallønsområde, vil forligsmanden bestemme, at området får det, som er aftalt mellem CO-industri og DI på minimallønsområdet. Og hvis overenskomstområdet, som ikke kan blive enige tilhører et normallønsrådet, vil det være transportforligets resultater som vil være gældende. På den måde, vil alle overenskomstområde indgå i forligsmandens samlede mæglingsskitse.

Forligsmanden kan dog kun fremsætte et samlet mæglingsforslag ud fra sin mæglingsskitse, hvis hovedorganisationerne har sagt ok for det. Og for overhovedet at kunne lave en mæglingsskitse, kræver det forlig på både et af de store minimallønsområder og et af de store normallønsområder. Ellers er det en umulig opgave at udarbejde en samlet mæglingsskitse.


Forlig eller forlis
Hvis det lykkes for forligsmanden at fremsætte et samlet mæglingsforslag som hovedorganisationerne har sagt god for, vil det blive sendt til afstemning. For lønmodtagersidens vedkommende vil det ske via urafstemning, blandt organisationernes berørte medlemmer.

Hvis det ikke lykkes for forligsmanden at fremsætte et samlet mæglingsforslag - eller hvis mæglingsforslaget bliver nedstemt - vil der normalt udbryde storkonflikt i Danmark.

En storkonflikt vil normalt blive afsluttet ved, at der enten indgås et nyt forlig som bliver godkendt ved afstemning, eller at der foretages et såkaldt regeringsindgreb som Folketinget vedtager ved lov, således at overenskomsterne fornyes og forlænges.


Læs mere om OK17:

____ 

 

20.04.2017: Mæglingsforslaget er vedtaget (opdat. 21/4 kl. 16:01 med delresultater)
19.04.2017: Afstemningsresultatet offentliggøres torsdag kl. 12
27.03.2017: Forligsmanden har fremsat samlet mæglingsforslag
27.03.2017: Mæglingsforslagets betydning for den tilpassede overenskomst i TDC
27.03.2017: Mæglingsforslagets betydning for ansatte i Huawei
24.03.2017: Forligsmanden fremsætter mæglingsskitse
21.03.2017: Medlemsmøder om overenskomstfornyelsen 2017
20.03.2017: DA sender 2. lockoutvarsel til LO
16.03.2017: Forligsmanden indleder forhandlinger med LO og DA om mæglinsskiste på søndag
15.03.2017: Forligsmanden udsætter storkonflikt i yderligere 2 uger
10.03.2017: Status for OK17: Forligs for 75% involverede lønmodtagere
07.03.2017: Industriforligets betydning for TDC-ansatte på det tilpassede overenskomstgrundlag
07.03.2017: Industriforliget og ansatte i Huawei
06.03.2017: OK17: Status fra forligsmanden
04.03.2017: Slutspurt i forligsinstitutionen kan begynde
03.03.2017: OK17: Forhandlingerne foregår nu i Forligsinstitutionens regi
28.02.2017: Forligsmanden følger overenskomstsituationen tæt
22.02.2017: Forligsmanden udsætter de varslede konflikter i 2 uger
22.02.2017: LO-forbund varsler storkonflikt fra 1. marts
13.02.2017: Industriforligets protokollater - OBS: Opdateret den 28. februar 2017
13.02.2017: CO-industris centralledelse anbefaler ja til industriforliget
13.02.2017: Dansk Metals hovedbestyrelse anbefaler ja til overenskomstaftalen
12.02.2017: LO om industriforliget: Perspektivrigt for fremtiden
12.02.2017: OK17: Historisk uddannelsesløft i industrien
12.02.2017: OK17: Planmæssigt - men lang vej endnu....
12.02.2017: OK17: Forlig på industriens område
10.02.2017: OK17: CO-industri og DI indkalder de store forhandlingsudvalg
28.01.2017: OK17: LO/DA-protolollat om varsling af konflikt 
28.01.2017: OK17:LO/DA-protokollat om opsigelse af overenskomster
27.01.2017: TDC skifter arbejdsgiverforening 
04.01.2017: Overenskomstforhandlingerne på industriens område begynder
07.11.2016: Links om OK17
07.11.2016: Forligsmandens beføjelser
07.11.2016: Oversigt over lovindgreb i overenskomstmæssige konflikter
07.11.2016: Det snævre udvalg
06.10.2016: LO og DA aftaler køreplan for OK17
29.09.2016: DI og CO-industri aftaler køreplan for OK17
11.02.2016: Indkaldelse af krav til overenskomstfornyelsen 2017 
06.02.2016: Forventet tidsplan for OK17
06.02.2016: Introduktion til overenskomstfornyelsen 2017